Smart rings vil skabe store ændringer inden for sundhedstrackere

Den nye wearables-kategori, smarte ringe, forventes af analysehuset IDC at få et boost i de kommende kvartaler og ændre markedet.

Smart rings vil skabe store ændringer inden for sundhedstrackere

I sin opdatering af leverancer af wearables for 3. kvartal fremhævede IDC, at væksten i segmentet skyldtes fremkomsten af mindre mærker og nye kategorier.

De mere traditionelle kategorier som smartwatch og earwear (headset) er dog stadig på toppen af markedet.

Se også: Bedste smartwatch

Markedet for wearables vokser – Apple nummer 1

I løbet af kvartalet blev der sendt 148,4 millioner enheder afsted på verdensplan, en vækst på 2,6 procent i forhold til året før.

IDC bemærkede, at det samlede antal var et nyt højdepunkt for et tredje kvartal.

Apple førte an på markedet med en andel på 20,2 procent, selvom selskabets markedsandel faldt med 26,7 procent. Imagine Marketing havde en andel på 9,6 procent efterfulgt af Xiaomi med 7,8 procent. Samsung med 7,2 procent og Huawei med 5,7 procent fuldendte top fem.

Hvis du aldrig har hørt om Imagine Marketing, så er du formentlig ikke alene om det. Det er et indisk selskab, der står bag branded boAt. boAt har en bred portefølje af karakteristiske livsstilsorienterede produkter, herunder headset, smartwatches m.m.

Se også: Guide til de bedste fitnesstrackere

Masser af mangfoldighed hvad angår brands og format

IDC’s research manager, Jitesh Ubrani, siger om segmentets tilstand, at det på trods af en vis konsolidering stadig har masser af mangfoldighed, hvad angår mærker og formfaktorer.

“Sundheds- og fitness-tracking er kommet langt siden de oprindelige Fitbits og Pebble-ure, men den største drivkraft for wearables har været fremkomsten af mindre og slankere designs.”

“Smarte ringe fra nyere mærker som Oura, Noise, BoAT, Circular og andre forventes at sætte skub i den nye formfaktor i de kommende kvartaler og samtidig lægge pres på de etablerede mærker og vil innovere inden for sundhedstracking.”

Se også: Nyheder om wearables