Test af OnePlus Watch 2: Smartwatch med super batteritid

OnePlus Watch 2 er et fremragende smartwatch med mange brugbare funktioner og uhyre lang batteritid. Læs test og se pris på Watch 2.

Test af OnePlus Watch 2: Smartwatch med super batteritid

OnePlus Watch 2 er et fremragende smartwatch for OnePlus-brugere især men også for alle dem, der bruger andre mobilmærker.

Med Wear OS-apps, avanceret fitness-tracking og en skøn batterilevetid følger den med andre flagskibs-smartwatches på de fleste områder.

Den mangler dog et par ting, der kan være væsentlige for nogle brugere. Læs test og se pris på OnePlus Watch 2.

Se aktuelle priser og tilbud på OnePlus Watch 2

Test af OnePlus Watch 2

I vores test af OnePlus Watch 2 kommer vi omkring design og holdbarhed, software, fitness tracking og selvfølgelig kongeelementet på uret,  batteritiden.

Se også: Billig remme til smartwatch

Design og holdbarhed

OnePlus Watch 2 skiller sig ud med et elegant design og en holdbarhed, der kan konkurrere med dyrere alternativer.

Det kommer i to farver, Radiant Steel og Black Steel, og sammen med urets rustfri stålchassis får man en førsteklasses følelse. Med MIL-STD-810H holdbarhed (militær standard for holdbarhed) og IP68-vandmodstand er det endda sikkert at bruge til svømning og under meget rå forhold.

På siden af uret er der to knapper: en øverste knap, der fungerer som en hjemmeknap, og en nederste knap, der primært bruges som genvej til træning. Begge knapper kan tilpasses, hvilket giver stor fleksibilitet, når det kommer til brug af uret, uden at det bliver for kompliceret at huske.

Hjemmeknappen vil altid føre dig frem og tilbage mellem urskiven og dine apps, når du trykker på den én gang. Men du kan ændre, hvad der sker, når du trykker på den to gange eller trykker og holder den nede, hvor standardindstillingen for at holde den nede er sat til Google Assistenten.

Se også: Bedste smartwatch til Android telefoner

Wear OS 4 software

OnePlus har valgt at integrere Googles Wear OS 4-software i Watch 2 og det er dejligt. Det giver brugerne adgang til et bredt udvalg af apps og funktioner.

OnePlus Watch 2’s dual-processor setup sikrer hurtig ydeevne. Navigation gennem apps, at bevæge sig rundt i uret og læse meddelelser føles rigtig godt og hurtigt og der er mange muligheder for kun at bruge uret i det daglige, selvom du skal have mobilen med dig for at få den fulde brugeroplevelse.

Med Google’s Wear OS 4 har du adgang til standardapps som Google Wallet, Maps, YouTube Music og Assistant. Med adgang til Play Store tilbydes et bredere udvalg af apps – altid dejligt med Spotify på et smartwatch blandt andet.

 

Mens opsætningen er let med Googles Fast Pair-system, forpligter OnePlus sig kun til to års fuld software-support, mindre end konkurrenter som Samsung (fem år) og Google (tre år). Navigationen svarer til typiske Wear OS-ure, med datatilføjelser, hurtige indstillinger og meddelelser er tilgængelige ved at swipe.

Manglen på LTE/4G-understøttelse betyder, at man ikke kan lade sin mobil være hjemme, hvis man ønsker at bruge uret fuldt ud på farten. Det vil helt sikkert ærgre nogen, men jeg lider ikke det store under det.

Selvom der ikke mulighed for at sætte et sim-kort i uret, så kan man stadig besvare opkald på mobilen via uret med bluetooth-opkobling. Du kan tage samtalen på uret, hvis du vil – det fungerer dog bedst, hvis du har et headset koblet til uret.

Se også: Bedste smartwatch til iPhone

Fitness tracking

Når det kommer til søvn-, aktivitets- og sundhedsovervågning, placerer OnePlus Watch 2 sig et interessant sted. Det har mere at tilbyde end et billigere smartwatch, men ikke alt hvad du ville få i et premium-ur.

Det kan måle potentielle åndedrætsforstyrrelser under søvn, inkluderer sensorer til måling af iltmætning i blodet og har dual-frequency GPS til mere præcis lokationsregistrering – en funktion, der er eksklusiv for Ultra-modellen i Apples sortiment.

OnePlus Watch 2 mangler dog nogle basale funktioner, som jeg ville forvente fra et ur i denne prisklasse, som f.eks. faldregistrering.

Faldregistrering er en sikkerhedsfunktion, der automatisk alarmerer myndigheder og nødkontakter i tilfælde af et hårdt fald, hvilket er en væsentlig mangel, især for et ur rettet mod udendørsaktiviteter.

Det mangler også temperaturmåling, hvilket er blevet mere almindeligt i wearables de seneste år.

Watch 2 har dog masser af muligheder for at give brugerne mulighed for at logge træning med deres ur, da det har masser af træningsmuligheder. Det har også dedikerede tilstande til sportsgrene som badminton, løb og tennis.

Uret kan som nævnt også tracke ens søvnkvalitet, men jeg synes det er for stort at sove med om natten.

Se også: De bedste aktivitetsure og fitness-trackere

Batterilevetid og opladning

Højdepunktet ved OnePlus Watch 2 er dets lange batterilevetid. OnePlus siger, at det kan vare i 100 timer, når det bruges i “smart tilstand”, 48 timer ved meget aktiv brug og op til 12 dage i strømsparetilstand.

Vi har haft uret nu i små to uger og vi er imponerede over batteritiden. I smart tilstand, hvor man bruger urets funktioner efter behov i hverdagen, får vi typisk lidt mere end fire eller fem dages batteritid, alt efter hvad hvordan vi bruger uret. Apple Watch Series 9 eller Google Pixel Watch 2 holder typisk 1,5 dage på en opladning ved almindeligt brug – ind i mellem tæt på to dage, men det betyder så alligevel, at man skal lade på daglig basis.

Det er rigtig dejligt, man kan bruge OnePlus Watch 2 i fire-fem dage, inden det skal oplades. Det betyder, at man kan tage på weekendtur uden at skulle tænke på at have oplader med.

Hurtigopladning giver en dags batteri på kun 10 minutters opladning og en fuld opladning på en time.

Se aktuelle priser og tilbud på OnePlus Watch 2

Hvad koster OnePlus Watch 2?

10 danske webshops tilbyder i skrivende stund OnePlus Watch 2.
Dyreste pris: 3.006 kroner.
Billigste pris: 2.222 kroner.
Spar op til: 784 kroner.

Se aktuelle priser og tilbud på OnePlus Watch 2

Konklusion på test af OnePlus Watch 2

På trods af manglen på visse funktioner er OnePlus Watch 2 klar til at konkurrere med de bedste smartwatches på markedet.

Med et gennemført design, avancerede fitness-trackingfunktioner og en suveræn batterilevetid er OnePlus Watch 2 et glimrende valg.

 

Se også: Test af smartwatch