Test: Smartwatch har alvorlige sikkerhedsproblemer

HP har testet sikkerheden i 10 af de mest populære smartwatch på markedet og konklusionen er foruroligende.

Test: Smartwatch har alvorlige sikkerhedsproblemer

Har du et smartwatch, så bør du nok overveje en ekstra gang, hvad du bruger det til og hvordan du bruger det. En nylig test af de 10 mest populære smartwatch foretaget af HP afslører nemlig, at de alle som en har mindst et større sikkerhedsproblem.

HP løfter ikke sløret for, præcis hvilke modeller der er tale om, da de ønsker at oplyse producenterne om problemet først. Men mon ikke det er ure fra producenter som Apple, Samsung, Motorola, Pebble og LG, der er tale om.

HP testede urene baseret på ‘Open Web Application Security Project Internet of Things Top 10 protocols’.

 

Store sikkerhedsproblemer på mange kritiske områder

HP opdagede blandt andet, at 70 procent af urene accepterer software-opdateringer uden kryptering – det betyder, at andre i realiteten ville kunne sende det, der ligner en software-opdatering til uret for på den måde at få adgang til brugerinfo på uret.

20 procent af urene accepterede parring med andre enheder uden den skulle accepteres af brugeren først – derved vil kriminelle kunne koble uret til deres egne mobiltelefoner og så adgang til alt på uret.

50 procent af urene havde ikke skærmlås, så skulle de ure blive stjålet, vil der være fri adgang til alle informationer på uret.

40 procent af urene kunne hackes trods SLL og TLS-kryptering. Det peger HP på som et stort problem, da smartwatch ofte samler data om ejerens sundhedstilstand.

Se også: Guide til Apple Watch

Som en åben bog for cyberkriminelle

Og netop private oplysninger ser ud til at være et større problem, når man bruger smartwatch. Alle urene har informationer om brugernavn, adresse, fødselsdato, vægt og køn, mens 70 procent opsamler info om brugerens puls.

Kombineret med manglende skærmlås og hacking trods SLL- og TLS-kryptering, så ville det være som at læse en åben bog om urets ejer for cyberkriminelle, er konklusionen.

HP hverken råder eller fraråder, at man køber en smartwatch, men påpeger, at teknologien er ny og at sikkerhedsudfordringerne formentlig vil blive fixet i takt med, at smartwatch bliver mere og mere udbredte.

Videre om emnet

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 16/2/2015 fulgte vi op med artiklen; Sony Smartwatch 3 testet: Anonymt men gennemtænkt – Læs mere her. Se de seneste nyhede om temaet her.