Detaljer afsløret om Sony Xperia 1 III og 10 III – se billeder her
For et par måneder siden postede @OnLeaks CAD-renders af den kommende Sony Xperia 1 III, hvor vi kunne få et smugkig på telefonen. Nu har Olixar, der sælger etuier til telefoner, lagt etuier til modellen ud på sin hjemmeside. Her ser vi et design, der minder meget om de tidligere CAD-renders. Det betyder, at designet også er meget lig det, vi så sidste år.
Største designændringer på Sony Xperia 1 III sker med kameraet
De største ændringer har med kameraet at gøre. Telelinsen er nu i periskopform, hvilket var forventet. Zeiss T* logoet er stadig med og handler om en særlig belægning på linserne. Det er dog ikke længere eksklusivt. Det ser desuden ud til, at LED-blitzen og 3D ToF-sensoren har byttet plads, men det kan være en fejl på billederne.
En anden ting, der er værd at lægge mærke til, er den ekstra knap under fingeraftrykslæseren på siden af telefonen. Det er den genvejsknap, telefonen låner fra Xperia Pro. Det ultratynde gennemsigtige etui giver det bedste smugkig på telefonen, hvor man blandt andet kan se, at 3,5 mm stikket stadig er med.
I det store hele er der ikke mange designændringer i forhold til tidligere. Det er en klassisk rektangulær telefon med en kant i toppen og i bunden.
Selfiekameraet får også en opdatering med bedre blændetal. Sensorstørrelsen og opløsningen er dog den samme.
Mere lysstærk skærm
Også den nye 4K OLED-skærm på 6,5 tommer siges at få kraftigere lysstyrke. Alt det kommer vi til at høre mere om, når Sony afslører den nye Xperia-telefon den 14. april.
Eller de nye telefoner bliver det måske…
Se også: Anmeldelse af Sony telefoner
Xperia 10 III ventes også at blive lanceret
For Xperia 10 III kan også være med ved eventet og også her kan Olixar levere etuiet. Vi så renders af telefonen fra @OnLeaks tilbage i januar, men også her bekræfter Olixar-etuierne designet, vi så dengang.
Telefonens udseende bør ikke komme som en overraskelse, den ligner Xperia 10 II utroligt meget. I modsætning til flagskibet i 1-serien er der faktisk ingen synlige ændringer på ydersiden. 10 III forventes at få Snapdragon 765G-chippen, hvilket gør den til Sonys første 5G-telefon i mellemklassen. Den får en skærm på 6 tommer, så den er også mindre end flagskibet.
Se også: Priser på Sony Xperia
Ny Xperia Compact?
Men det er ikke nødvendigvis den mindste nye Sony. Vi har set renders af en telefon på 5,5 tommer, som er blevet kaldt en mulig relancering af Xperia Compact.
Siden har vi dog hørt, at den kan være en Japan-eksklusiv Xperia Ace 2. Apple oplever tilsyneladende moderat succes med deres iPhone 12 Mini, selvom mange havde spået den ville blive succesfuld.
Se også: Nyheder om Sony telefoner