Nyt PlayStation VR headset med integrerede earbuds fra Sony

Et nyt PlayStation VR headset er annonceret med integrerede earbuds fra Sony samt mulighed for HDR-afspilning.

Nyt PlayStation VR headset med integrerede earbuds fra Sony

Der er et nyt PlayStation VR headset på vej fra Sony. Denne gang tæller nyhederne blandt andet integrerede earbuds, et nyt og tyndere kabel til at forbinde med konsollen inklusiv en ny pocessor-enhed, samt lidt nye måder at håndtere HDR video på.

Prisen for det nye headset bliver det samme som de PSVR headsets, der er på markedet nu omkring 4.000 kroner. Til gengæld har vi ikke en fast lanceringsdato

Se også: Priser på VR-headset

PSVR med HDR

Det var i mandags, Sony annoncerede det kommende VR headset med det catchy model-navn CUH-ZVR2.

Den nye processor-enhed, det er den, der sidder mellem headsettet og din PS4, er blevet opdateret og kan nu også køre HDR. Som det er nu, er du nødt til at trække headsettets kabel ud af din PlayStation og sætte den direkte til TVet for at køre HDR-indhold. Med den nye processor vil det være nok at slukke for headsettet for at køre HDR-indhold. Det vil dog ikke være nok at anskaffe en ny processor-boks til sit gamle headset for at opnå dette.

Se også: Grand Turismo til PSVR

Sony PSVR mest succesfuldt

Blandt de forskellige VR-headsets på markedet, har Sonys klart været det mest succesfulde. I juni kunne Sony fortælle, at de havde solgt over en million headset siden lanceringen for et år siden. I den kommende (jule)tid får Sony dog konkurrence fra både Oculus og HTC, der begge har sat prisen på deres headsets betydeligt ned for at lokke kunderne til.

Se også: Nyheder om Playstation VR

Historien følges op

Siden vi publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. katrine fortsatte historien. 27/9/2017 bragte vi nyheden Sony PSVR er størst inden for VR – men ønsker mere konkurrenceKlik her for at læse artiklen.. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.