Sony Ericsson Arc test- fremtiden er sikret

Sony Ericsson har et udtalt mål om at blive de bedste til Android. Med Arc ofrer man enkelte unikke funktioner for at sikre fremtidens innovation.

Sony Ericsson Arc test- fremtiden er sikret

_Side 4 Kameramester eller ej?_

Ingen kameramester

Trods mine indledende ord om, hvor smart kameraet i Arc opfører sig, er Arc ikke en kameramester, det kan man konstatere med det samme. Det er ikke den bedste kameramobil, al forhåndssnak om Sonys kamerateknik og billedsensor til trods, men det skal man måske heller ikke forvente.

Der er egentlig ikke nogen Android-telefon, der har været udrustet med et rigtig godt kamera. Lysindfaldet er godt, og man kan tydeligt mærke, at Sony Ericsson er bedre end mange andre mobiltelefoner til at tage billeder, når lyset er dårligt. Side om side med Nokias N8 har den dog ikke noget at stå imod med, ikke engang uden blitz i mørke.

På et punkt slår Sony Ericsson Arc stort set alle andre mobiltelefoner, og det er, når man skal tage flere billeder efter hinanden. Det kan jo være nødvendigt, når man skal fange motiver, der bevæger sig hurtigt, og kameraet er helt enkelt forbandet hurtigt. Kombinationen hurtigt kamera og smart kamerabrugerflade gør, at jeg først er usikker på, om der overhovedet blev taget et billede. I højre kant ser man dog miniaturer af de seneste billeder, og der ligger ganske rigtigt et foto, for hver gang jeg har trykket på knappen. Forhåndsvisningen af billedet skabes, samtidig med at jeg tager næste billede, så det forsinker mig altså ikke, når næste billede skal knipses.

Skal man finde kritikpunkter, så finder jeg et enkelt i forhold til kameraknappen. Den er dels lille, eftersom telefonens kant, hvor den er placeret, er så tynd. Der er helt enkelt ikke plads til en trykvenlig stor knap der. Men desuden er knappen placeret langt ude på underlaget, så det kan være svært at få ordentligt greb. Synes du det samme som jeg på det punkt, kan du indstille det sådan, at et tryk på skærmen også kan fungere som udløser.

Send HD-film via mms
Hvis Android-telefoner generelt ikke ligefrem er kameramestre, så har Sony Ericsson gjort en hel del for at fintune oplevelsen. En rigtig irriterende detalje slipper vi for i Arc, for har du filmet en film i HD (hvorfor skulle man filme i en dårligere opløsning), så har det tidligere været komplet umuligt siden hen at sende filmen. Du har helt enkelt bare fået beskeden, at filen er for stor til at sende som mms.

Sony Ericsson Arc hjælper dig med at fikse det problem. Det er måske egentlig ikke så kompliceret, iPhone klarer det på omtrent samme måde, men begge måder er enkle på en indlysende måde. I Arc ser du tydeligt, hvor langt klippet må være, og kan vælge, hvor meget du vil have med. Så tager det godt nok irriterende lang tid for telefonen at klippe og komprimere klippet, ofte omkring et helt minut, men derefter kan du i hvert fald sende det direkte via mms. Det skal selvfølgelig være en selvfølge, og det er det i Arc.

Konklusion
Med Arc har Sony Ericsson tydeligvis forberedt sig på, at Googles kommende innovationer hurtig skal kunne få plads i Arc i takt med opdateringerne. Man gør det godt nok lidt på bekostning af eget særpræg, men med Googles innovationstakt tror jeg, det er et korrekt valg.

Sony Ericsson Arc mangler jo ikke unikke egenskaber, og efter en tids brug er det hardwaredesignet, der påvirker min mening mest i positiv retning.

 

Videre nyt om Mobiltelefoner

Historien døde ikke med det samme. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 18/1/2011 kørte vi et indlæg omkring emnet Nokia nedlægger fiaskotjeneste – Artiklen kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..