Sony Xperia Z Ultra test – hvilket skønt monster!
Jeg fik helt lyst til at bruge Casper og Mandrilaftalen-udtrykket ‘fuck asier’, første gang jeg fik Sony Xperia Z Ultra i hænderne.
For for søren da, hvor er den noget af et monster. Skærmen er 6,4 tommer og den er 179,4 millimeter lang og 92,2 millimeter bred.
Hvad de mål lige præcis betyder i praksis, kan måske være lidt svært at forestille, så lad os vise et billede af Xperia Ultra sammen med HTC One mini med en skærm på 4,3 tommer. One Mini er vel ret beset en smartphone med en standardstørrelse, der appellerer bredt.
Som man kan se, så er størrelsesforskellen enorm. Ikke når det kommer til tykkelsen, Z Ultra er kun 6,3 millimeter tyk, men resten er i den grad i størrelse Ultra.
Men lad os lige gøre designet færdigt. Den er lavet i samme type vand- og støvafvisende materiale som Xperia Z, men har fået en aluminiumsramme hele vejen rundt. Man kan diskutere om det er pænere.
Personligt synes jeg, at Xperia Z Ultra får et lidt mere eksklusivt look takket være dens materialer, men nogle mener også, at det mere ensartede materialevalg på Xperia Z er pænere.
Aluminiummet gør den nok mere holdbar, hvis man skulle tabe den. Den vel egentlig ikoniske tænd-og-sluk tast sidder perfekt placeret midt på den ene langside.
Volumentasten sidder under powertasten, og her sidder den faktisk lidt akavet. Jeg synes ikke, den er så let at bruge med én hånd. Det havde været mere naturligt med en placering over tænd-og-sluk-tasten.
Jeg har fornylig test Samsung Galaxy Mega, der egentlig er pæn nok, men som blegner noget ved siden af Xperia Z Ultra. Du kan se billeder af de to sammen herunder.
Herunder: Sony Xperia Z Ultra nederst, Galaxy Mega øverst.
Herunder: Sony Xperia Z Ultra til venstre, Galaxy Mega til højre.
Herunder: Sony Xperia Z Ultra nederst, Galaxy Mega øverst.
Herunder: Sony Xperia Z Ultra nederst, Galaxy Mega øverst.