Sony Xperia Z1 test og pris: Tæt på komplet
Sony Xperia Z1 – Ydeevne
Hastighedsmæssigt er Xperia Z1 et monster, selvom den ”kun” har 2 gigabyte arbejdshukommelse (den kommende Samsung Galaxy Note 3 har 3 gigabyte), men det spiller ikke så stor en rolle i dag. Kraften rækker fint til det meste, du udsætter mobilen for, meget takket være den rappe Snapdragon 800-systemchip og en quad core-processor på 2,2 GHz.
Vores benchmarkstests viser, at den slår de mest kapable konkurrenter som Samsung Galaxy S4 og HTC One. Den eneste, der i hvert fald klarer 12 runder, er LG G2, men den taber alligevel på point.
Når det gælder teknik, har Sony ikke sparet på krudtet, du finder hukommelseskortplads, NFC, 4G (LTE), Bluetooth 4.0 samt understøttelse af MHL, Miracast, DLNA, og Ant+. Det eneste, der måske mangler, er en IR-lampe, så du kan bruge mobilen som en almindelige fjernbetjening, men det er en petitesse i sammenhængen.
Sony Xperia Z1 – konklusion
Kort sagt er der ikke meget, der mangler i Z1, den er på nuværende tidspunkt så tæt på en komplet Android, man kan kommer. At jeg så personligt synes, det kunne være sjovt, hvis Sony kunne komme med et lidt anderledes formsprog eller en enten flottere og mere spændende brugerflade, er ikke noget, der påvirker, hvor god mobilen er.
Z1 er helt enkelt en vinder. De eneste tabere i den forbindelse, er de stakkels mennesker, der lige har købt en Xperia Z, ikke fordi det er en dårlig mobil, men fordi der nu er en bedre.