Test af Sony Xperia XZ1 – små skridt frem

Xperia XZ1 tilføjer ikke det helt vilde af nye funktioner og muligheder til Sonys mobilserie - men den er alligevel rigtig god og uhyre kompetent.

Test af Sony Xperia XZ1 – små skridt frem

Sony Xperia XZ1 ligner umiddelbart forgængerne XZs og XZ rigtig meget, men en ny motor i form af Snapdragon 835 sikrer den en række gode forbedringer.

Læs vores test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 herunder.

 

Sony Xperia XZ1 – bedømmelse

Design & Materiale: 8/10

Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 7/10
Skærm: 8/10
Kamera: 9/10
Hastighed i brugerflade: 10/10
Datahastighed: 10/10
Spiloplevelse: 8/10
Musikkvalitet: 9/10
Samtalekvalitet: 8/10
Samlet karakter: 85/100

mobil topkarakter logomobil anbefaler

Se også: Bedste pris for Sony Xperia XZ1

 

Læs hele vores store test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 herunder.

Men først nogle billeder, vi har taget af Xperia XZ1.

sony xperia xz 1 compact test og pris 6 sony xperia xz 1 compact test og pris 3 sony xperia xz 1 compact test og pris 3 sony xperia xz 1 compact test og pris 3

sony xperia xz 1 compact test og pris 3

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1

Herunder finder du vores store test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1, hvor vi kommer omkring en række af de vigtigste funktioner på en mobil og bedømmer kvaliteten af telefonen.

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – design

Xperia XZ1 kommer med en traditionelt design uden kant-til-kant skærm og det gør, at den mangler det lækre design-touch, som for eksempel Samsung Galaxy S8 har. Dog er den mere praktisk at holde i hænderne, da man ikke uforvarende kommer til at trykke på skærmen på samme måde, som man kan med netop S8.

Xperia XZ1 er støv- og vandtæt og kan være 30 minutter i 1,5 meter dybt vand uden at tage skade. Den er nemlig IP68 certificeret.

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – Brugervenlighed

Som de andre mobilproducenter tilbyder Sony nu også en rimelig omfattende tjeneste til at skifte fra sin gamle mobil til en ny og det uanset om man allerede bruger Sony i forvejen eller kommer fra en anden Android-mobil eller iPhone. Man får således hjælp på XZ1 til at overføre data og informationer fra ens gamle mobil til den nye XZ1. Det fungerer intuitivt og effektivt.

Tidligere havde Sony en tendens til at overlæsse brugerfladen med egne apps og widgets til egne tjenester, men det er der næsten intet af på XZ1 fra start. Man kommer derfor rigtig hurtig i gang med telefonen og i store træk er brugerfladen meget som Android er tiltænkt at være fra Googles side.

Fingeraftryksscanneren på powerknappen på højre side fungerer godt og hurtigt og har en rigtig god placering der.

Skærmen er 5,2 tommer stor og det kan gøre den lidt besværlig at bruge med én hånd, men det går, hvis man lige strækker fingrene en ekstra gang. Med Snapdragon 835 får man også bluetooth 5.0, der giver længere rækkevidde til trådløs opkobling til headset og højtalere for eksempel og man kan også sende større filer hurtigere end med tidligere versioner af Bluetooth. Vi venter dog stadig på at se de første højtalere og headset med bluetooth 5.0, men de kommer snart.

Se også: Mobiltelefoner med høj brugervenlighed

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – Batterilevetid

Batteriet i Sony Xperia XZ1 er kun på 2.700 mAh. Det er lige i underkanten for en mobil med skærm på 5,2 tommer og i det prisleje, telefonen har. Den har dog gode batterisparefunktioner, men den er lidt presset på batteritiden sidst på aftenen inden sengetid.

Med Stamnia indstilling kan jeg slå de fleste batterislugende funktioner fra og holde liv i telefonen i nogle timer herefter, men man vil jo som regel gerne have fuld udbytte af ens mobil i det daglige.

Xperia XZ1 har lynopladning samt “intelligent opladning”, hvor telefonen lærer ens opladerrytme at forstå og tilpasser sig den. Sony forklarer, at det kan forlænge batteriets levetid med 2 gange – så der skulle gå dobbelt så lang tid, inden det for alvor går ned af bakke for batterikapaciteten sammenlignet med andre telefoner.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – Skærm

Skærmen på Xperia XZ1 er på 5,2 tommer med fuld HD-opløsning og det er længe fint for langt de fleste. Den er ikke sikret til fremtidens VR-brug, der for det meste kræver 2K for ordentlige billeder, men der går nok alligevel et par år endnu, inden VR for alvor bryder igennem.

Farverne på skærmen er rigtig gode og gengives korrekt.

Se også: Mobiltelefon med bedst skærm

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – Kamera

Sony Xperia XZ1 har kamera med 19 megapixel på hovedkameraet,blænde F/2.0, triple image sensing-teknologi (til at tage skarpe billeder af objekter, der bevæger sig) og der er EIS, HDR og meget mere. Brugerfladen kommer i to udgaver – en simpel til dem, der bare vil benytte auto-indstillingerne til at tage billeder med – og autoindstillingerne er fremragende på XZ1 – og så er det også en mere pro brugerflade, hvor man kan justere kameraindstillingerne helt som man ønsker det.

Endelig har XZ1 også videokamera, der kan optage i 4K samt optage videoer med super slowmotion med 960 billeder i sekundet. Er man ude efter et dual kamera og de bokeh-effekter, man kan få med sådan et, leder man desværre forgæves på XZ1.

sony xperia xz 1 compact test og pris kamera

Se også: De bedste kameramobiler

 

Her under kan du se en række billeder taget med Xperia XZ1 i forskellige situationer.

Sony Xperia XZ1 – test af kamera: Landskabsbillede taget med Xperia XZ1. Vi ser mange gode detaljer og farverne er flotte og naturlige. Den håndterer mørke og lyse partier rigtig godt.

sony xperia xz1 test

 

 

Sony Xperia XZ1 – test af kamera: Makrobillede. Som det var tilfældet med XZ1 Compact, så savner jeg dual kamera og den bokeh-effekt, man kan få med dem. Baggrunden sløres okay på billedet herunder, men det kunne blive flottere og mere lækkert med dual kamera.

test af kamera i sony xperia xz1 - makro

 

 

Sony Xperia XZ1 – test af kamera: Mørke med fotolys. Med fotolyset i brug får man helt fine billeder taget i mørke med god farver, detaljer og fin skarphed i billedet.

test af kamera i sony xperia xz1 - mørke med fotolys

 

 

Sony Xperia XZ1 – test af kamera: Mørke uden brug af fotolys. Vi kan se forbløffende klart, hvad der er på billedet og se farverne helt tydeligt, selvom rummet er meget mørk og vi tager billedet uden brug af fotolys.

test af kamera i sony xperia xz1 - mørke uden fotolys

 

 

Sony Xperia XZ1 – test af kamera: Portræt. Sløringen i baggrunden er som ventet ikke helt så god som vi ser på telefoner med dual kamera og dermed fremstår dette portrætbillede ikke synderligt indbydende.

test af kamera i sony xperia xz1 - portræt

 

 

Sony Xperia XZ1 – test af kamera: Selfie. Selfies klarer Xperia XZ1 godt – den tager godt med lys ind og giver skarpe detaljer og korrekte farver.

test af kamera i sony xperia xz1 - selfie

 

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – Hastighed i brugerflade

Sony Xperia XZ1 har Snapdragon 835 processor og 4 GB RAM og med Android 8.0 får man en rigtig rap brugerflade, hvor man bare stryger gennem menuerne, og apps og spil åbnes hurtigt.

XZ1 kommer med 64 GB hukommelse + plads til hukommelseskort op til 256 GB, så man skal anstrenge sig temmelig meget, hvis man vil prøve at presse den på plads til videoer, spil og andre større filer.

Se også: Telefoner med hurtig brugerflade

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – Datahastighed

Sony XZ1 har 4G Cat 16 med download-hastigheder på 1 Gbit/s og upload på 150 Mbit/s. Der er altså linet op med en 8 banet motorvej, hvor man kan give den maksimalt pedal, når man surfer, bruger mobilen som hotspot eller streamer video og musik.

Se også: Telefoner med hurtig 4G

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – Spil

5,2 tommer er faktisk rigtig fint til at spille de store grafisk flotte spil på og med en meget kraftfuld motor i form af Snapdragon 835 og 4 GB RAM afvikler Xperia XZ1 de tungeste spil helt uden problemer.

Se også: Bedste mobil til spil

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – Musikkvalitet

To højtalere, der peger ud mod brugeren, burde være standard på high end telefoner i dag. Det giver bare en bedre lyd, når man bruger telefonens højtalere til at lytte til musik med.

Jeg kan skrue godt op for lyden og musikken, uden den bliver skinger og selvom man naturligvis får bedre lyd med brug af en ekstern højtaler, så kan jeg sagtens bruge telefonen som ghettoblaster i køkkenet, værkstedet og andre steder, hvor der er lidt støj omkring en.

Sony gør meget ud af at give mulighed for at justere lyden, når man bruger headset og man bør gå ind i lydindstillinger og tjekke de funktioner ud – de giver en mærkbar positiv effekt.

Se også: Mobiltelefoner med god lyd til musik

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – Samtalekvalitet

Sony Xperia XZ1 har en stabil og god mobilforbindelse til det mobile netværk – både på tale og data og i løbet af de dage, jeg har testet telefonen, har jeg endnu ikke oplevet problemer med lyden – også når jeg cykler og det suser omkring mig, kan den, jeg taler med i den anden ende, kun meget svagt ane denne susen.

Se også: Mobiltelefoner med god antenne

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – Pris

Sony Xperia XZ1 har lige nu en bedste mindstepris hos teleselskaberne fra cirka 4.900 kroner med abonnement i seks måneder.

Se de bedste priser for Sony Xperia XZ1 Compact.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Sony Xperia XZ1 uden abonnement står fra cirka 4.900 kroner med abonnement i 1 måned. Det er desværre nok for høj en pris, hvis Sony for alvor vil have høj salgsvolumen på denne telefon. Selv om Snapdragon 835 tilføjer nogle nye muligheder og funktioner, så er der ikke nok forskel i det samlede billede sammenlignet med selv Xperia XZ, der koster fra cirka 3.500 kroner med abonnement. XZs, som XZ1 minder mest om, koster fra cirka 4.200 kroner.

Dog er Xperia XZ1 en virkelig god telefon og klarer sig godt på de fleste vigtige punkter – batteriet havde jeg dog ønsket mig mere kapacitet fra og her er den nok på niveau med iPhone 8. XZ1 er formentlig bedre end iPhone 8, der har en pris fra 6.000 kroner med abonnement i 1 måned.

 

For:

  • Kameraet
  • Vandtæt
  • Hurtig brugerflade

Mod:

  • Ikke god nok batteritid
  • Ikke optimal til VR

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZ1 – specifikationer og funktioner

Mål: 148 x 73,4 x 7,4 mm
Vægt: 155 gram
System: Android 8.0
Processor: Snapdragon 835, otte kerner (4×2,35 GHz og 4×1,9 GHz
Skærm: 5,2 tommer, fuld HD med 1.920 x 1.080 pixel, skarphed på 424 ppi
RAM: 4 GB
Indbygget hukommelse: 64 GB, plads til hukommelseskort op til 256 GB
Batteri: 2.700 mAh med quick charge
Datahastighed: 1 Gbit/s (4G)
Kamera: 19 megapixel, EIS, Predictive Hybrid Autofokus, fotolys, Aperture F/2.0
Frontkamera: 13 megapixel, F/2.0
Video: 4K, super slow motion med 960 fps
Tilslutninger: USB Type C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
GPS: Ja
FM-radio: Nej
NFC: Ja

Se også: Test af Sony Xperia XZ1

Mere til sagen

Der blev stadig hvisket i krogene. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 25/9/2017 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en artikel med fokus på Test af Sony Xperia XZ1 Compact – stor oplevelse i miniformat – Den videre beretning kan læses her. Seneste nyt om emnet kan du finde her.