Test og anmeldelse af Sony Xperia 10

Sony Xperia 10 kommer med skærmformatet 21:9 som den helt store nyhed, men spørgsmålet er, om det bidrager med noget interessant. Test og anmeldelse af Sony Xperia 10.

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10

Sony var lidt langsomme til at hoppe med på 18:9 formatet men nu stikker de fra de andre mobilproducenter og kommer med mobiltelefoner med 21:9 format, der er formatet, der for eksempel bruges i biografer, til musikvideoer på YouTube og som også egner sig godt til spil. Men fungerer det på en mobil med 6 tommer skærm? Læs vores test og anmeldelse af Sony Xperia 10.

 

Sony Xperia 10 – bedømmelse

  • Design & Materiale: 8/10
  • Brugervenlighed: 8/10
  • Batterilevetid: 4/10
  • Skærm: 6/10
  • Kamera: 5/10
  • Hastighed i brugerflade: 6/10
  • Datahastighed: 6/10
  • Spiloplevelse: 7/10
  • Antennekvalitett: 6/10
  • Samtalekvalitet: 7/10

Samlet karakter: 64/100

Se også: Bedste pris for Sony Xperia 10

Læs hele vores store test og anmeldelse af Sony Xperia 10 herunder. Men først nogle billeder, vi har taget af Xperia 10.

sony xperia 10 test anmeldelse

 

sony xperia 10 test anmeldelse 5

sony xperia 10 test anmeldelse

sony xperia 10 test anmeldelse

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10

Herunder finder du vores store test og anmeldelse af Sony Xperia 10, hvor vi kommer omkring en række af de vigtigste funktioner på en mobil og bedømmer kvaliteten af telefonen.

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – design

Xperia 10 er en fiks lille mobil rent fysisk. Skærmen er godt nok 6 tommer stor, men rent fysisk er den ret lille – det skyldes 21:9 formatet, der gør den ret smal sammenlignet med andre 18:9 eller 19:9 telefoner.

Den er godt bygget og rar at holde i hånden. Fingeraftryksscanneren sidder på siden af telefonen på en knap kun til fingeraftryksscanneren – den sidder meget fint placeret. Oven over sidder en lille tænd-og-sluk tast og neden under fingeraftryksscanneren sidder knap til at styre lydstyrken med. Knapperne på siden er meget diskrete.

Trods skærm på 6 tommer føles telefonen generelt lille og meget praktisk.

Se også: Telefoner med godt design

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – Brugervenlighed

Xperia 10 er faktisk lige så lang som telefoner med 6,4 tommer skærm, men den er betydeligt smallere. Det gør den meget let at betjene med en hånd. Det er muligt at gøre skærmen “mindre” – altså at presse brugerfladen ned mod højre hjørne for eksempel. Det gør man med funktionen Side Sense, hvor man får adgang til de seneste benyttede apps og man kan også vælge at få adgang til de apps, der er på startskærmene – men altså på en mindre overflade.

Brugerfladen har stadig nogle af Sonys egne apps, men selve brugerfladen er ellers meget simpelt bygget op. Plus for FM-radio, hukommelseskort op til 512 GB og 3,5 mm jackstik samt en god og effektiv fingeraftryksscanner på siden af telefonen.

Skærmen, som vi kommer omkring længere nede i testen af Xperia 10, er i 21:9 format og Sony fremhævede blandt dens fordele, at man kunne se mere i artikler uden at scrolle og at videoer ser bedre ud. Også muligheden for split screen fremhæves, men i alle tilfælde er skærmen på de 6 tommer lige lille nok til for alvor til at gøre en forskel. Formentlig bliver der en bedre oplevelse på den front med den store 10 Plus eller Xperia 1, der kommer på et senere tidspunkt.

Men er man ude efter en lille fiks Android-mobil, der er let at betjene med én hånd, så er Xperia 10 helt sikkert en mobil, man skal overveje.

Se også: Mobiltelefoner med høj brugervenlighed

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – Batterilevetid

Jeg var allerede inden, jeg fik mobilen til test, skeptisk omkring batteritiden. En mobil med skærm på 6 tommer med batteri på 2.870 mAh er umiddelbart ikke godt nok. Som regel rækker batteriet til en hel dags brug ved moderat brug, men bruger jeg mobilen rimelig heftig, så løber den noget hurtigere tør for strøm end andre mobiltelefoner med større skærme.

Der er altså ikke tale om et powerhouse, når vi taler batterilevetid.

Der følger en 5w oplader med i æsken og med den bruger man cirka 1 time og 50 minutter på at lade den helt op.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – Skærm

Skærmen på Xperia 10 er i 21:9 format. Det giver en smal mobil sammenlignet med andre 18:9 eller 19:9 skærmformat. Skærmen er 6 tommer stor med 2.520 x 1080 pixel og har dermed fuld HD-opløsning og den er beskyttet med Corning Gorilla Glass 5.

Udover det lidt anderledes skærmformat er der ikke noget særligt ved skærmen – den er fin og skarp med gode farver på niveau med mange andre telefoner i dette prisleje. En punkt, der kan fremhæves er, at der ingen notch er på skærmen. Lysstyrken er også god for en mobil i dette prisleje.

Se også: Mobiltelefon med bedst skærm

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – Kamera

Xperia 10 har et dual kamera med 13 + 5 megapixel og har fasedetektion autofokus, fotolys og blænde F/2.0. Frontkameraet til selfies er på 8 megapixel med blænde F/2.0 og optager man video med hovedkameraet kan det gøres i 4K.

Herunder kan du se en række billeder taget med Sony Xperia 10.

 

Sony Xperia 10 – test af kamera: Landskabsbillede taget med Xperia 10.

test kamera sony xperia 10 landskab

 

test kamera sony xperia 10 landskab 21 9

Det øverste billede er i standard 4:3 format, mens det andet er i 21:9 format. Billeder taget i 21:9 formatet får et mere panoramisk og filmisk udtryk over sig. Farverne er dog bedst på 4:3 billedet.

 

Sony Xperia 10 – test af kamera: Makrobillede.

test kamera sony xperia 10 makro

Sony har tidligere bevist, at det ikke er nødvendigt med dual kamera for at tage flotte bokeh-billeder. For eksempel tager Sony Xperia XZ3 faktisk noget bedre bokeh-billeder trods kun ét kamera sammenlignet med dual kameraet på Xperia 10. Der er da okay sløring på billedet herover taget med Xperia 10, men den er ikke på niveau med det, vi kender fra andre mobiltelefoner – heller ikke i dette prisleje, synes jeg.

 

Sony Xperia 10 – test af kamera: Mørke med fotolys.

test kamera sony xperia 10 mørke med fotolys

Med fotolyset i brug i mørke får man fine billeder med god farver, detaljer og fin skarphed på figurerne.

 

Sony Xperia 10 – test af kamera: Mørke uden brug af fotolys.

test kamera sony xperia 10 mørke uden fotolys

Vi kan tydeligt se, hvad der er på billedet og farverne er også lette at skelne fra hinanden, men den mørke figur forsvinder lidt for meget i mørket. Billedet er accepteret, særligt med tanken på prislejet.

 

Sony Xperia 10 – test af kamera: Portræt.

test kamera sony xperia 10 portræt

Ved portrætbilleder mangler jeg også lidt den sidste sløring af baggrunden for at blive rigtig tilfreds – farverne og skarpheden er dog rigtig fin ellers.

 

Sony Xperia 10 – test af kamera: Selfie.

test kamera sony xperia 10 selfie

Selfies klarer Xperia 10 faktisk rigtig fint. Himlen i baggrunden brænder ikke ud, som vi ellers tit ser på denne type billeder, og farverne gengives derimod godt.

Se også: Mobiltelefoner med bedst kamera

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – Hastighed i brugerflade

Snapdragon 630 med 4 GB RAM og Android 9 har jeg ofte fremhævet som en udmærket kombination, når man er på jagt efter en mobil med hurtig brugerflade. Klart nok – Xperia 10 kommer da til kort i benchmark-test over for en masse andre dyrere telefoner med kraftigere processor, men i praktisk brug er Xperia 10 hurtig nok i brugerfladen og den håndterer uden problemer de store spil som Modern Combat 5.

Se også: Telefoner med hurtig brugerflade

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – Datahastighed

4G med Cat 12 betyder download-hastigheder på op mod 600 Mbit/s – det er dog teoretiske hastigheder – og 50 Mbit/s til upload. Det er naturligvis rigeligt for alle og jeg oplever Xperia 10 til at være hurtig på nettet.

Datahastigheden kan dog påvirkes at antennekvaliteten, der ikke er super god.

Se også: Telefoner med hurtig 4G

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – Spil

Skærmformatet på 21:9 giver faktisk en ekstra dimension til spil – på Xperia 10 Plus med større skærm på 6,5 tommer, i hvert fald da jeg prøvede den på MWC 2019 i Barcelona, hvor både Xperia 10 og 10 Plus blev lanceret.

Modern Combat 5 ser måske lidt federe ud i det lidt bredere format, men skærmstørrelsen gør, at det ikke bliver den helt vilde ekstra store oplevelse at spille spil i 21:9 format på Xperia 10. De fleste spil er dog programmeret til at understøtte forskellige formater, så man kan altså spille mange spil i 21:9 formatet.

sony xperia 10 test anmeldelse spil

Telefonen har ingen problemer overhovedet ved at afvikle tunge spil gnidningsfrit med klar og præcis grafik og samtidig er højtaleren i bunden af telefonen også placeret, så man ikke dækker for den med fingeren, når man spiller i liggende format.

Lyden kommer dog kun fra én højtaler, men den er faktisk ganske udmærket, men lyden er ikke så behagelig, når lydstyrken er høj.

Se også: Bedste mobiltelefon til spil

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – antennekvalitet

Med en sar-værdi på 0,9 W/kg nærmer vi os iPhone-antennekvalitet – og det er ikke positivt ment. Som det er tilfældet med iPhone, oplever jeg dog ikke, at antennen driller mig i de større byer – det vil være, når man kommer ud på landet eller områder med svag mobildækningen fra ens teleselskabs side, at man vil mærke det.

Så det skal du altså være opmærksom på den, hvis du bor uden for byområder.

Se også: Telefoner med god antennekvalitet

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – Samtalekvalitet

Xperia 10 bliver solgt hos en række danske teleselskaber og de burde understøtte den med wifi opkald og VoLTE. Dette kan råde bod på antennekvaliteten, da du så kan lave opkald over wifi-forbindelser med din mobil.

Grundlæggende oplever jeg lyden som fin og klar hos både mig selv og den jeg taler med, når jeg taler over det almindelige mobilnet.

Se også: Mobiltelefoner med god samtalekvalitet

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – Pris

Sony Xperia 10 har vejledende pris på 2.999 kroner, men den har en bedste pris hos teleselskaberne fra cirka 2.200 kroner med abonnement i 1 måned.

Se de bedste priser for Sony Xperia 10.

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Sony Xperia 10 er ikke den bedste mobil, Sony har lavet – langt fra. Men den er en fin mobil til dem, der er trætte af store telefoner med meget store skærme. Den vejledende pris er lige høj nok, men køber man den hos et teleselskab, kan den fås til cirka 2.200 kroner, inklusiv abonnement.

Det gør den faktisk til et fornuftigt køb.

For:

  • Formatet
  • God fingeraftrykscanner

Mod:

  • Antennekvaliteten
  • Batterikapaciteten

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia 10 – specifikationer og funktioner

  • Mål: 155,7 x 68 x 8,4 mm
  • Vægt 162 gram
  • System: Android 9.0 Pie
  • Processor: Snapdragon 630, otte kerner 2,2 GHz
  • Skærm: 6 tommer, fuld HD 2.520 x 1.080 pixel
  • RAM: 3 GB
  • Indbygget hukommelse: 64 GB, plads til hukommelseskort op til 512 GB
  • Batteri: 2.870 mAh
  • Datahastighed: 600 Mbit/s (4G)
  • Kamera: 13 + 5 megapixel, fasedetektion autofokus, fotolys, blænde F/2.0
  • Frontkamera: 8 megapixel, F/1.9
  • Video: 4K
  • Tilslutninger: USB Type C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Test af Sony Xperia 10