Brugertest viser at Sony Xperia XZ3 har den bedste skærm

Sony Xperia XZ3 har den bedste skærm lige nu - det viser stor blindtest med en række andre topmodeller.

Brugertest viser at Sony Xperia XZ3 har den bedste skærm

En ny brugerundersøgelse viser, at den nye Sony Xperia XZ3 har den bedste skærm og slår sine flagskibsrivaler. Bag undersøgelsen står Strategy Analytics. De testede skærmene på en række telefoner på en flok testpersoner.

 

Sony Xperia XZ3 vinder test: Har bedste skærm

Udover Sony Xperia XZ3 var også Samsung Galaxy S9, Apple iPhone X, LG V30, Huawei P20 og Sony Xperia XZ2 med i testen. Resultatet var noget af en jordskredssejr til Sony-telefonen.

Hele 70 procent af de 202 deltagere i testen valgte Xperia XZ3. Nummer to blev iPhone X med 13 procent, og derefter LG V30 med 9 procent. Resten af telefonerne havnede på en samlet fjerdeplads.

Se også: Test af Sony Xperia XZ3

 

Alle telefoner gjort anonyme – sådan blev der testet

For at gøre undersøgelsen så retfærdig som muligt, blev telefonerne ”klædt ud”, så man ikke kunne se mærke eller andre afslørende detaljer. Derefter en række billeder og videoer vist på skærmene samtidig.

Alle skærme var indstillet på maksimal lysstyrke og med standardindstillinger slået til, mens alle automatiske justeringer af lyset var slået fra. Efter fremvisningen blev deltagerne bedt om at vurdere telefonerne efter en række parametre – lysstyrke og klarhed, ægtheden i farverne, kontrast, skarphed og opløsning, vitalitet og samlet bedste skærm.

Sony Xperia XZ3 vandt ikke kun samlet, men også samtlige delmomenter af undersøgelsen.

Se også: Pris på Sony Xperia XZ3

 

Xperia XZ3 med HDR OLED skærm

Sony Xperia XZ3 er egentlig heller ikke ude på markedet endnu, men er lige blevet præsenteret ved IFA 2018. Alligevel var den så færdig ved undersøgelsestidspunktet, at den kunne være med.

Ved præsentationen var netop skærmen et af de punkter, Sony fremhævede som en forbedring i forhold til tidligere modeller. Telefonen har en HDR OLED-skærm med en QHD+ opløsning på 2.880 x 1.440 pixel. Dynamic Vibration System er med i pakken, hvilket giver haptisk feedback baseret på audio output. Samtidig har telefonen fået højtalere på forsiden for at give en bedre helhedsoplevelse.

Se også: Specifikationer på Sony Xperia XZ3

 

Pris og tilgængelighed

XZ3 bliver formentlig den første smartphone med Android 9.0 Pie med fra starten. Processoren er Qualcomms Snapdragon 845 sammen med 4 GB ram og 64 GB hukommelse. Xperia XZ3 er klar til salg i Danmark fra den 4. oktober og den vejledende pris er 6.699 kroner.

Se også: Nyheder om Sony Xperia XZ3

kilde