App-guide: Få sportsnyheder direkte på din iPhone eller Android

App guide: Er det også et must for dig at vide, hvad der sker i sportens verden, når du er på farten? Så se her, hvilke apps, du bør gå efter.

App-guide: Få sportsnyheder direkte på din iPhone eller Android

TV2 Sportens app bringer nyheder og videoer af, hvad der sker ude i sportens verden, både indland og udland. Den er fint opdateret og er hurtig med nyheder, så snart der sker noget.

Denne app har et fint overskueligt design, dette kan desværre godt være sjældent for en sådan sports-app. Mange er proppet med en en masse forskellige funktioner, så overskueligheden går fløjten. Dette er heldigvis ikke tilfældet med Tv2 Sporten.

Dette er også grunden til, at det ikke gør noget, at den kun live-dækker resultater fra fodbold og håndbold, for det sikrer, at det minimalistiske og overskuelige bliver bibeholdt. Så hvis fodbold- og håndbold-resultater er det vigtigste for dig, så opfordrer vi dig til at hente TV2 Sporten.

TV2 Sporten findes til iPhone/iPad og Android og også Symbian, men de lader sig desværre vente med Windows Phone, men TV2 har rullet nogle af deres andre apps ud til Windows Phone, så det er formentlig kun et spørgsmål om tid, inden vi ser Tv2 Sporten til Windows Phone.

Er du ikke til Tv2 Sporten og gerne vil søge andre græsgange, så synes vi, at du skal tjekke denne app “TjekFodbold”, som desværre kun er på App Store til iPhone/iPad

Denne app giver dig, som navnet også indikerer, mulighed for at tjekke alle resultater indenfor fodbold, både i ind- og udland. Du kan dele dine kampe på Facebook og se, hvad oddsene hos Unibet er.

Endvidere er der en funktion, der hedder “Klub nyt”, hvor du kan gå ind og følge dit danske favorithold. Denne funktion er dog ikke helt optimal, da du lige nu kun kan få nyheder fra klubberne: Brøndby, Esbjerg, FC Midtjylland og AAB. Det skyldes, at de er de eneste, der har fået tildelt en RSS-Feed at få nyheder fra. Men mon ikke udviklerne hurtigst muligt får fixet – for hvad er en "Klub nyt" uden nyheder om Den Gule Fare??

Hvis du ikke kan undvære alle de andre sportsgrene på din iPhone eller Android, så download den gratis app Eurosport. Denne app er engelsksproget, så du skal være lidt kvik til engelsk, men så er du også sikret, at der ikke er en eneste sportnyhed, der går din næse forbi!

Eurosport dækker stort set alle sportsgrene, der er værd at følge med i og er først med de nyeste nyheder, så dit udenlandske sports-fix skulle gerne blive dækket.

Kombinér Eurosport og TV2 Sporten, så lover vi dig, at du er den blandt dine venner, der er først med sportsnyhederne.

Guiden er lavet i samarbejde med applikationen.dk

Efterfølgende nyt

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. Allerede d. 5/4/2012 fulgte vi historien op med en artikel om Sure iPhone-ejere: Instagram er blevet overbefolket – Klik her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..