App-test: Fjernstyr computeren
Pocketcloud Remote Desktop test: Pocketcloud består dels af en app i telefonen og desuden af et program i computeren, der begge kobler sig til dig som person ved hjælp af din Google-konto.
Når du logger ind i appen på din telefon, kan du dels bladre blandt filerne i de mapper på din computer, du har givet appen adgang til, men også få skærmbilledet fra computeren frem i sin helhed på din mobil.
Så hvad skal man bruge det her til? Ja, det siger sig selv, at computeren med sin mus og tastatur ikke kan styres på den bedste måde fra en lille touch-skærm, men faktum er, at det fungerer.
Du laver ikke omfattende arbejde på computeren på denne måde, men vil du sætte en installation i gang, begynde at downloade en stor fil eller lave en enkel lille opgave, fungerer det. Du kan stryge dig rundt på skærmen og klikke, men også så tastaturet frem og skrive.
Ved hjælp af tillægget, der passer bedre til netop telefonens lille skærm, kan du downloade filer fra computeren direkte til telefonen eller dele filer via Pocketclouds skylagring, der så kan fungere som mellemlagring.
Desuden kan du uploade filer fra din telefon direkte til din computer, og alle de her funktioner fungerer også fint via 3G, så du behøver ikke have Wi-Fi, men derimod skal computeren selvfølgelig være tændt og koblet til internettet.
Pocketcloud Remote Desktop kan være smart at bruge, hvis man er håndværker eller erhvervsmand, der arbejder meget på farten.
Navn: Pocketcloud Remote Desktop
Styresystem: Android, iOS
Pris (Android): Gratis
Pris (iOS): Gratis
Karakter: 8/10
Hent Pocketcloud Remote Desktop til Android
Hent Pocketcloud Remote Desktop til iOS.
Se bedste priser på de bedste mobiler til erhverv.