Dark Sky får første opdatering efter Apple-opkøb

Vejr-appen Dark Sky får nu sin første opdatering siden Apples opkøb - vi venter dog stadig på at se appen i den danske App Store.

Dark Sky får første opdatering efter Apple-opkøb

Det var lidt af en overraskelse, da Apple tilbage i marts opkøbte den meget populære vejr-app og API-udbyder Dark Sky. Nu er der gået et godt stykke tid, og nu kommer Apple med den første opdatering siden opkøbet. Samtidig har de lukket Android-versionen af appen.

Dark Sky får iOS 14 understøttelse

Opdateringen er på vej ud, og der er ikke tale om en større opdatering. Den giver dog understøttelse af iOS 14 og watchOS 7-funktioner. Det gælder blandt andet en del nyt til den nye Apple Watch-software og et nyt placeringsikon, der alarmerer brugere om, at ”Præcis Placering” er slået fra.

Det var lidt af en nedtur for Android-brugerne, at Apple købte Dark Sky, men det gik også ud over mange tredjepartsudviklere, der brugt Dark Sky API’en. Android-versionen sluttede med at fungere i sommer og API’en blev lukket for nye brugere 31. marts. Har man som udvikler allerede brugt API’en, bør man dog kunne fortsætte med det frem til slutningen af 2021.

Se også: Gode vejr-apps og vejr-widgets 

Stadig ikke i Danmark som app til iOS

Mange lande venter desuden på, at Apple skal gøre Dark Sky tilgængelig hos dem. Tiden vil vise, hvad der sker med det, og hvornår vi eventuelt får funktioner som understøttelse af widgets.

Ind til videre kommer Dark Sky-appen kun til iOS i USA, England og Irland. Man kan dog hygge sig med tjenestens vejrdetaljer fra en browser, hvis man har den slags lyster.

Se også: Nyheder om apps