DC Legends mobilspil lanceret til iOS og Android

DC Legends er netop annonceret klar til Android og iOS, hvor du kan lave sit eget team af superhelte eller superskurke.

DC Legends bliver et gratis spil til mobiltelefoner, hvor du kan skabe dit eget hold af superhelte eller superskurke – du kan også vælge at lave en god blanding af helte og skurke.

Se også: Xcom – mobilspillet til 129 kroner imponerer

 

DC Legends er et RPG-spil

Her er figurer som Superman, Batman, Wonderwoman, Doomsday Dr. Fate og mange andre, der sammen skal forsøge at bekæmpe Necron, der vil overtage verden på skummel vis.

Der er tale om et RPG-spil, altså et role playing game, hvor man med strategisk snilde skal bekæmpe ondskaben.

Se også: De bedste mobiltelefoner til spil

Er freemium værre end Necron?

Som nævnt er spillet gratis at hente ned, og her bimler og bamler alarmklokkerne en del – for der bliver formentlig tale om et såkaldt freemium-spil. Altså et spil, der nok er gratis at hente ned, men som man så skal betale løbende til for at kunne klare de forhindringer og opgaver, man bliver mødt af i løbet af spillet.

Naturligvis skal man betale for at få glæde af et godt spil, det vil bare være bedst at betale et éngangsbeløb for så at kunne spille spillet helt frit. Mange freemium-spil har et nok så fint gameplay, men bliver fuldstændig smadret af alle de penge, man så løbende er nødt til at betale for at klare sig igennem spillet.

Vi håber, folkene bag DC Legends besinder sig og tilbyder de formentlig mange spillere end god løsning – ellers må Necron bare løbe med sejren!

Se også: Apple anbefaler dette spil – vi gør ikke!

DC Legends klar til iOS og Android d. 3. november

Spillet er klar til at rulle ud til iOS og Android den 3. november.

For at kunne spille det med en Android-mobil, skal man have en mobil med Android 4.4 eller nyere. iPhone eller iPad brugere skal have en enhed med iOS 7 eller nyere for at kunne lege med

Se også: Nyheder om spil