Disney+ bliver snart dyrere – stiger med 20 kroner
Disney+ har rundet 87 millioner brugere på kun et år. Det afslørede de på deres netop overståede præsenation til investorer. Her blev det også slået fast, at streaming bliver vigtigere og vigtigere for Disney, mens for eksempel biografer ikke får helt samme opmærksomhed. Det skyldes naturligvis – i hvert fald på kort sigt – COVID-19, COVID-19 har lukket eller delvist lukket biografer og dermed tjener de ikke penge i samme omfang som tidligere. Det betyder dog samtidig, at Disney+ bliver dyrere fra marts 2021.
Se også: De bedste telefoner til video streaming
Disney+ stiger med 20 kroner i pris
Der er tale om en ret markant prisstigning på 20 kroner. Det betyder, at tjenesten vil koste 79 kroner. Som sagt er det en markant prisstigning, og det bliver spændende at se, hvordan kunderne tager imod prisstigningen. Herhjemme går folk kort og godt amok, når YouSee hæver prisen med deres ydelser med 20 kroner. Det bliver også spændende at se, om der kommer yderligere prisstigninger til.
Disney+ lover masser af nye serier og film fra deres mange forskellige populære franchises og de koster naturligvis mange penge at producere. En prisstigning på 34 procent er dog en meget heftig prisstigning uanset hvad.
Se også: Nyheder om streaming tjenester