Disney+: Ny Netflix-konkurrent med nye serier

Disney+ er navnet på Disneys nye streaming-teneste, der samtidig betyder, at Netflix mister mange store titler - og nye spinoffs og serier på vej fra Disney.

Disney+: Ny Netflix-konkurrent med nye serier

Vi har længe vidst, at Disney var på vej med en tjeneste, der skal tage kampen op med Netflix og alle de andre streamingtjenester, men hidtil har den ikke haft noget navn. Det har den nu, den hedder slet og ret Disney+. Det kunne direktør Bob Iger fortælle torsdag. Har afslørede han også, at tjenesten går i luften i slutningen af 2019 i USA.

 

Disney+ betyder Netflix uden Star Wars og Marvel

Disney+ har været på tegnebrættet hos koncernen siden 2017, måske endnu tidligere, hvor Disney meldte ud, at de ville afslutte den kontrakt, der på det tidspunkt havde været med Netflix i flere år. Dermed ville Disney også fjerne sine shows fra Netflix.

Det betyder, at alt Disney materiale, de klassiske film, Pixar film, Marvel Cinematic Universe og Star Wars filmene, kommer til at flytte til Disneys egen tjeneste. Tjenesten har altså nu fået et navn, og samtidig har Disney fortalt mere om, hvad de har tænkt sig, at Disney+-tjenesten skal indeholde.

Se også: De bedste streaming tjenester

 

 

Nye serier fra Disney

Der kommer en ny spin off-serie med Diego Luna som Star Wars-figuren Cassian Andor. Den foregår i tiden inden Rogue One: A Star Wars Story, og bliver den anden Star Wars TV-serie på Disney+. I forvejen findes Jon Favrous The Mandalorian, der blev præsenteret i sidste måned.

Der kommer også nyt Marvel-materiale. En Loki-serie med Tom Hiddelston i hovedrollen, som der allerede har været rygter om. Til gengæld ved vi ikke noget om den Scarlet Witch-serie, der også har været nævnt i rygter.
Derudover kommer den nye film eller TV-serier om High School Musical og Monsters Inc, kendt fra henholdsvis Disney Channel og Pixar.

Se også: Mobilabonnementer med tv-serier

 

Intet om priser på Disney+

Det, Disney endnu ikke har fortalt noget om, er prisen på tjenesten, men lyder det son noget for sig, kan du gå ind på Disney+s officielle hjemmeside og abonnere på nyheder. Så er du altid opdateret.

Se også: Nyheder om streaming