Epic-direktør: Mobiler er fremtiden inden for gaming
Direktør for Epic Games, Tim Sweeney, ser mobiltelefonen som den største konkurrent til spilkonsollerne i fremtiden. Samtidig mener han, at mange aktører på markedet ikke udnytter telefonernes potentiale. Det siger han i et interview med Business Insider, hvor han også slå ned på opdelingen i ”konsol-spil” og ”mobil-spil”.
Sweeney: Udviklere ser ned på mobilspil
Efter hans mening ser mange spiludgivere ned på mobilspillene, som at de er en fordummet version af spillene, i stedet for at se dem som samme spil. Han ser et spilmarked, der er delt op i actionspil som Fortnite, der kommer til konsoller, mens mobilspillene er domineret af hjernevriderspil.
Ser man på toplisterne over mobilspil, er det da også det, der afspejles med titler som Candy Crush Saga og Angry Birds 2 i toppen. Sweeney mener dog, at man skal passe på med at tænke for meget i genrer og platforme, når man skal udgive spil.
Se også: Radio nyheder on demand
Cross-play mellem konsol, Android og iOS
Epic har netop lanceret Epic Online Service, der er et redskabs-kit, der gør det muligt at lægge blandt andet cross-play-funktion ind i spillene. Inspirationen til kittet er Epics eget Fortnite Mobile, der gør det muligt at cross-playe mellem konsoller, Android- og iOS-enheder.
Sweeney peger da også på Fortnite som noget af en pioner for flere ting og mener, at mange andre selskaber endnu har til gode at udnytte mulighederne i cross-play.
Visse er så småt begyndt. For eksempel kan en af de store Fortnite-konkurrenter PlayerUnknown Battlegrounds spilles på tværs af Android- og iOS-enheder, men ikke på tværs af konsol og mobil.
Se også: Sådan fungerer Google Stadia
Stadig store udfordringer for mobiltelefoner til spil
Der er dog en lille hurdle, som Sweeney ikke nævner i interviewet, og det er, at mobilhardwaren endnu ikke er på et niveau, hvor den kan bruges til rigtig gaming. Selv de hurtigste mobilchips som Snapdragon 855 når ikke engang i nærheden af de chips, der sidder i konsoller eller gamingcomputere.
Udover chippen er der også udfordringen med kontrollerne, for der er unægtelig forskel på at spille med mus og keyboard eller spillekontrol end på en mobil- eller tabletskærm, hvor fingrene kommer i vejen.
En tredje problemstilling er batteritiden. Et par mobilproducenter har forsøgt sig med mobiler med gaming som fokus. Det gælder for eksempel Razer Phone 2 og Asus ROG. Men der er stadig lang vej, før der bliver tale om mobilhardware, der kan konkurrere med konsoller og gaming-computere.
Se også: Bedste mobiltelefoner til gaming
Google Stadia kan lave om på tingene
Så selvom Sweeney har en pointe, varer det nok noget, før konsoller og mobiler kommer til at stå på lige fod, når det gælder gaming.
Dog kunne Google Stadia, der er Googles nye satsning inden for mobilspil ændre på spillereglerne. Stadia er cloud-baseret streaming af spil og betyder, at man kan spille meget grafisk tunge spil på mobiltelefoner, da det hele streames fra servere og ikke ligger lokalt på mobilen.
Se også: Nyheder om mobil gaming