Google åbner spilstudie – Stadia med egne spil bliver afgørende

Google har åbnet sit første eget spilstudie til Stadia - egne unikke spil bliver afgørende i en branche med hård konkurrence.

Google åbner spilstudie – Stadia med egne spil bliver afgørende

Google annoncerede tidligere på året, at de ville starte en egen gaming division, der skal producere originalt og eksklusivt indhold til deres kommende skybaserede gamingtjeneste, Google Stadia. Nu har selskabet meddelt, at det første spilstudie er åbnet i Montreal, Canada.

 

Google Stadia med eget spilstudie

For nylig delte Google et blogindlæg, hvor der stod, at det bliver veteranen fra spilindustrien, Jade Raymon, der kommer til at være chef for Stadia Games and Entertainment. I blogindlægget stod også, at studiet netop skal producere eksklusivt og originalt indhold til Stadia og sikre et bredt udbud af spil.

Med en egen produktion får Stadia et flow at spil, der ikke er tilgængelige på andre platforme, samt et katalog af kendte spil fra andre producenter som Assassin’s Creed odyssey, Borderlands 3, Cyberpunk 2007 og Destiny 2.

Se også: Hvordan fungerer Google Stadia?

 

Konkurrencen hård – og forventningerne høje

Konkurrencen kommer til at blive hård for Stadia. Nintendo Switch er allerede en populær konkurrent, og til næste år kommer nye konsoller fra både Sony og Microsoft. Derfor er det helt nødvendigt for Google og Stadia at producere eget materiale, hvis de vil lokke spillere til.

Vigtigheden af dette slog Raymond også fast i blogindlægget. Derudover skrev han, hvor vigtigt det er, at det eget materiale er af den slags, der ikke er muligt at skabe til nogen anden platform. Det er hele pointen med at skabe egne spilstudier, skrev han. Han fortalte imidlertid ikke noget om hvilke spilgenrer, studiet kommer til at fokusere på til at begynde med. Forventningerne er høje med tanke på, hvor meget Google har arbejde med for eksempel AI.

Se også: Bedste mobiltelefoner til spil

 

Første egne spil kan tage lang tid

Vi ved dog ikke noget om, hvornår disse eksklusive spil dukker op på Stadia. Officielt går Stadia i luften 19. november, men der har været rygter om, at man selv som forhåndsabonnent måske ikke får tilgang til at spille på platformen på lanceringsdagen. Til at begynde med bliver det formentlig kendte spil fra andre studier, der er tilgængelige på Stadia. Montreal-studiet skal helt enkelt nå at ansætte folk og komme i gang med spiludviklingen, inden vi kan forvente noget derfra.

Jobannoncerne er allerede ude, idet der allerede i blogindlægget, der afslørede studiets placering, også blev efterlyst spiludviklere, der vil med ombord på Stadia. Her kan man også læse lidt om studiets målsætning: ”Vi tror på at være mere: Mere ambitiøse. Mere inkluderende. Mere tilgængelige. Mere immersive. Mere engagerende.” står der. Det er den mentalitet, Google ønsker i Stadia Games and Entertainment, og det lyder jo lovende.

Se også: Nyheder om Google Stadia