Google lancerer bedre værktøjer til søvntracking i Android-apps

Google kan snart gøre deres energibesparende Sleep API tilgængelig for flere - det kan betyde mange opdaterede apps med fokus på søvn.

Google lancerer bedre værktøjer til søvntracking i Android-apps

Er man ikke ejer af et smartwatch, må man i stedet ty til telefonen, hvis man til holde øje med sine sovevaner. Et hav af apps vil gerne hjælpe til med det, og det er ikke dem alle, der er lige gode til det. Især på Android-siden har der været en hel del problemer med trackingen af søvnen.

Heldigvis har Google planer om at ændre på det ved at gøre deres energibesparende Sleep API tilgængelig for offentligheden. Det skriver Droid Life.

Se også: Track din søvn med fitness trackere

Udviklere kan opgradere tjenester til søvntracking

Det betyder, at udviklere nu i teorien kan bruge værktøjet til at opgradere sine tjenester eller udvikle helt nye Android-apps, der kan tilbyde mere data, og samtidig spare på batteriforbruget i telefonen. Med API’en kan man se en almindelig søvnoversigt hvert 10. minut og et bredere overblik over søvnen, efter at man er vågnet.

Aktivitetstrackere bruger flere sensorsignaler til at foretage sine målinger, og det kan være tungt for telefonens batteri. Google siger dog, at Sleep API centraliserer hele processen med at tracke søvnen for at gøre den mere energieffektivt.

Se også: Billige priser på smartphones

Forbedrer også Fit og Bedtime

Softwaren stammer fra et samarbejde med Sleep as Android-appen, der også tilbyder funktioner som smarte scorer og en sonar til at tracke søvnen på afstand. For at holde det hele opdateret arbejder Google hele tiden med sin søvn- og helbredssuite, herunder også Fit og Bedtime.

Men udvidelsen af Sleep API er tænkt at øge og forhåbentligt forbedre mulighederne i Play Store.

Se også: Nyheder om søvn apps