Guide: Comics til tablets

Der er næppe andre gadgets i verden, der kan puste så meget nyt liv i noget som iPad. Comics er en af de ting, der har meget at takke iPad for. Vi guider her til, hvordan du kommer i gang med at læse fede comics på din iPad og Android-tablet.

Guide: Comics til tablets

Derfor hitter tegneserier på tablets

Film, magasiner og bøger. Og tegneserier. Der hersker ingen tvivl om, at disse kategorier naturligvis bliver fuldstændig dominerende på tablets og der er mange gode grunde til det. Specielt for tegneserier.

For det første kommer nye titler lige så hurtig ud til tablets som til de fysiske butikker.

For det andet kommer mange titler slet ikke til Danmark i fysisk form.

For det tredje har man adgang til enorme og søgbare kataloger.

For det fjerde kan man læse dem over alt, så længe man har sin tablet med – og man har jo altid sin tablet med.

For det femte er læseoplevelsen rigtig god på tablets.

For det sjette koster tegneserierne betydeligt mindre i digital form, end hvis man køber dem i en kiosk – i hvert fald i Danmark.

Og så er der den væsentlige ting, at tabletten ganske enkelt har fået os til at købe tegneserier igen.

Hov hov, hvad med Sølvpil, Lucky Luke, TinTin og ham drengen der spillede fodbold?

Ja, den slags titler er der desværre ikke så mange af til iPad. Sølvpil hører nok bare en svunden tid til. Klassiske titler som Lucky Luke og TinTin findes faktisk også til tablets, men kun på fransk. Og så er de fleste nok lige vidt.

Dog har Egmont en masse Anders And-titler, som man kan læse gratis. Endda med en fin visuel gimmick, når man bladrer.

anders-and

 

Efterfølgende om temaet

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om emnet. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 21/5/2014 publicerede redaktionen historien; Danske forældre: Børn skal have en tablet inden de er 8 årKlik her for at åbne artiklen.. Seneste nyheder om Tablet ser du her..