Danske forældre: Børn skal have en tablet inden de er 8 år

Hvornår er børn klar til at få en smartphone og tablet? Se her, hvad danske forældre svarer.

Danske forældre: Børn skal have en tablet inden de er 8 år

De fleste forældre kender det sikkert: Ungerne er ved at flå hovederne af hinanden. Så kommer tabletten på bordet og roen falder igen.

Men hvornår er børn egentlig klar til at få deres egen tablet og smartphone? Epinion har spurgt 1.000 danskerne, hvornår familiens mindste bør have en af de populære gadgets.

Undersøgelsen viser, at voksne med og uden børn ikke er helt enige om, hvad den rigtige alder er.

Børn synes som regel, at de digitale familiemedlemmer er velkomne, før de voksne synes det. Men også blandt de voksne er der delte meninger om, hvornår børn er klar til deres egen mobile enhed.

Folk med børn er de mest begejstrede

Undersøgelsen fra Epinion viser, at der er forskel på holdningen til børns brug af smartphones og tablets hos personer med og uden børn. Hos danskere med børn mener gennemsnittet, at 7,7 år er en passende alder at få sin første tablet, mod 9,3 år hos dem uden børn.

For smartphones er tallet 10,3 år for dem med børn, mod 11,2 år for dem uden.

Desuden mener 11 procent af danskerne uden børn, at det slet ikke er i orden for en 8-årig at bruge en tablet – kun 2 procent af personerne med børn deler den holdning.

Befolkningsundersøgelsen er udført af Epinion. Spørgeskemaet er udsendt som e-survey via Epinions Danmarkspanel. Undersøgelsen er foretaget i januar 2014 blandt 1000 respondenter i aldersgruppen 18-75 år og spørgeskemaet er udsendt repræsentativt for den danske befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse og region.