Kim Kardashians mobilspil sælger røv godt
Kim Kardashian: Hollywood er et af de spil, man bare ikke har lyst til at anbefale nogen at spille, men noget tyder på, at det er røv populært. Det har således indtjent cirka 259 millioner kroner siden det blev lanceret tilbage i juni og giver de fleste andre spil kæmpe bagdel.
Det er et freemium spil, hvor man kan købe sig til diverse røv lækre sager, for eksempel et Malibu-hus for 60 kroner.
Det er udgivet af Glu Mobile, og de kan fortælle, at Kim Kardashian: Hollywood har tjent flere penge ind til selskabet end alle deres andre spil til sammen.
Langt under forventningerne
Der er dog stadig lidt vej, inden det rammer det forventede mål på cirka 1,2 milliarder kroner, som Glu har sat.
Spillet kommer til iOS og Android og over 400.000 Android-brugere har uddelt stjerner til spillet – 4,3 i snit ud af 5 mulige, hvilket må siges at være en røv god karakter.