Krak uddeler gratis app-kort over Skandinavien

Krak går nu i offensiven med gratis kort over Skandinavien til iPhone og Android.

Krak uddeler gratis app-kort over Skandinavien

Krak navigation:

De op mod 100.000 brugere af appen Krak Navigation har nu mulighed for at hente kort over hele Skandinavien ned gratis. Samme mulighed får de første 50.000 nye brugere af Krak Navigation eller dens søster-apps fra Norge og Sverige.

Samtidig er Krak Navigation blevet opdateret med funktioner, der imødekommer de mange danskere, som i stigende grad søger information via deres smartphone. Blandt de 18-24-årige har 71 procent inden for den sidste måned brugt mobilen til at finde vej. Det viser ”Mobiløkonomien 2014”, som er en rapport fra Eniro Danmark, der kortlægger danskernes mobilvaner.

Med de nye funktioner i Krak Navigation kan du direkte i appen søge i Kraks database efter personer, virksomheder eller steder og derefter starte navigationen. Søgning efter personer eller virksomheder kræver, at du har internetforbindelse, når du foretager søgningen.

”Nu har vi gjort det endnu nemmere at finde vej. Lad os sige, at du eksempelvis vil besøge en restaurant i en bestemt by. Så starter du med at lave en lokal søgning og får adressen frem. Dernæst starter du navigationen med ét klik og bliver guidet lige til døren,” siger Stefan Kercza, adm. direktør for Eniro Danmark, der står bag søgetjenesten Krak.

Billig data til mobilen? Find bedste priser.

Den valgte rute bliver løbende præsenteret for brugeren ved hjælp af retningsvisning og/eller elektronisk stemme. Ud over dansk kan du vælge at bruge appen på 22 andre sprog, og med den nye version er det desuden muligt at tilkøbe information om fartkontroller i app’en.

Det får du med Krak Navigation:

• Gratis GPS-app med stemmestyret turn-by-turn-rutebeskrivelse.
• Vælg rutebeskrivelse ud fra afstand eller forventet rejsetid.
• Hentede kort ligger på din telefon eller tablet, så det ikke er nødvendigt at hente data fra internettet, når du bruger appen.
• Søg direkte i Kraks database over personer og virksomheder.
• Rutebeskrivelse på 22 sprog ud over dansk.
• Mulighed for at gemme ruter.
• Mulighed for at tilkøbe kort over andre lande.
• Mulighed for tilkøb af trafiktjenester med live-opdatering af køer, vejarbejde, hastighedskontrol mv.

Du kan hente Krak Navigation til iPhone og Android.

krak navigation