Pokémon Go 2017 – hvad kan vi vente os
Et år er der gået, siden vi første gang fik mulighed for at spille Pokémon Go. Niantic, selskabet bag Pokémon Go, har fået vist, hvad de duer til, men der er selvfølgelig mere i vente fra dette utroligt populære spil. Men hvad skal vi vente os?
Se også: Guide til Pokémon Go
Pokemon Go med PVP?
Noget af det, der er virkelig er ventet på med længsel, er PVP eller Person vs Person som det hedder i fuld længde. Mange har ventet på at kunne kæmpe mand mod mand, men det er ikke noget Niantic indtil videre har vist nogen smagsprøver på. Der skal dog komme en stor opdatering af spillet senere på året, så den funktion kan jo være med der.
Der er også meget fokus på at kunne bytte. Det har tidligere været en stor del af Pokémon spil, og det ville være logisk, hvis den funktion også var at finde i Pokémon Go. Det ville gøre det meget lettere at samle alle de forskellige Pokémon figurer, og det kan også være i vente den kommende tid.
Se også: De bedste mobiltelefoner til spil
Flere figurer
I det forgangne år har en af de helt store ting været introduktionen af næste generation af figurer. Det gjorde det sjovere for spillerne, og man kunne begynde om igen med at indsamle en hel række nye Pokémoner. Vi håber da på en ny generation i det kommende år, så flere af de gamle spillere fatter smag for jagten igen.
Mange har forgæves søgt efter noget fra Legendary Pokémon i Pokémon Go. Niantic har tidligere sagt, at sommeren ville blive ”legendarisk” for spillet, men det er ikke noget, vi har set noget til endnu. Så mon ikke det dukker op inden længe?
Se også: Nyheder om Pokémon Go