PS5 har Netflix, Disney+ og Spotify med fra starten
Det er mere eller mindre obligatorisk at have et smart TV i dag, men der er stadig dem, der foretrækker at streame via en medieafspiller eller en spilkonsol og har det som deres primære TV-oplevelse. Sony og Microsoft har lagt fokus på spillene, når de har forsøgt at lokke os til at købe deres kommende konsoller PS5 og Xbox Series X, men man kan også bruges til at streame video og musik fra alle dine favoritapps og –tjenester.
Netflix, Disney+, Apple TV klar på PS5 fra start
PlayStation 5 kommer på markedet 12. november og blandt de apps, der er med fra start, finder vi blandt andet Apple TV, Disney+, Netflix, Spotify, Twitch og Youtube.
Vi skal nævne, at Apple TV også kommer til PS4 og bliver en del af PlayStations økosystem dette efterår. Udover de apps, der er med fra starten, kommer der en række andre apps til siden hen, blandt andet Amazon Prime Video. Sony har dog ikke givet os en specifik dato for, hvornår den kommer til konsollen.
Sony har sikret sig mange af de mest populære apps, men vi ved ikke noget om flere af de populære tjenester, der i dag er tilgængelige på PS4.
Ud af de 21 streamingtjenester, der er på PS4, har Sony ikke sagt noget om for eksempel HBO.
Se også: Bedste bredbånd til streaming
Media Remote-fjernbetjening
En af årsagerne til at ikke alle apps er tilgængelige fra starten er, at de ikke kan downloades fra PS Store på PS5. I stedet kommer der til at være en separat Media Space, hvor alle medieapps kommer til at ligge. Man kan skifte mellem mellem Game Space og Media Space alt efter hvad, man vil.
Sony har også præsenteret en ny Media Remote i et indlæg på deres blog. Men den kan man tænde sin PS5 og kontrollere sit media med indbygget fast-play, spole frem og tilbage og volumenknapper. Der er også knapper til at starte Disney+, Netflix, Spotify og YouTube-apperne.
Se også: Nyheder om streamingtjenester