Restriktioner på tredjeparts kamera-apps i Android 11 

Google tilføjer restriktioner i tredjeparts kamera-apps i Android 11 - det gør de af sikkerhedshensyn, siger selskabet.

Restriktioner på tredjeparts kamera-apps i Android 11 

Det indbyggede kamera i din Android-telefon er fra og med Android 11 det eneste kamera, du egentlig kommer til at ville bruge. Google lægger nemlig endnu en begrænsning på, hvordan kamera-apps kan fungere med Android-systemet fra og med Android 11. Det betyder, at alle andre end standardkameraet bliver begrænset i, hvad de kan.

Restriktioner på tredjeparts kamera-apps i Android 11

Fra og med Android 11 kan tredjeparts kamera-apps uden egen kamerafunktionalitet kun åbne standardkameraet for at tage enten et billede eller video. Tidligere fik brugeren mulighed for at vælge mellem de installerede kameraapps.

I udviklerdokumentationen står der: ”Begyndende med Android 11 kan kun forudinstallerede systemkameraapp svare på følgende indholdsaktivitet:

android.media.action.VIDEO_CAPTURE

android.media.action.IMAGE_CAPTURE
android.media.action.IMAGE_CAPTURE_SECURE

Hvis flere end en forudinstalleret systemkamera-app er tilgængelig, giver systemet brugeren et valg om at vælge en app. Hvis du ønsker, at din app skal bruge en specifik tredjeparts kamera-app til at tage billeder eller video i dens sted, kan du gøre dette eksplicit ved at indsætte et pakkenavn eller komponent for indholdet”.

Se også: Guide til de bedste mobilkamera

Drejer sig om sikkerhedshensyn – siger Google

Google siger selv, at det handler om sikkerhedshensyn, og det er svært at se, at det skulle få den store betydning for de fleste brugere. Hvis du ændrer standardkamera til et andet, vil du som oftest ikke mærke den store forskel, som for eksempel når du hurtigt skal tage et billede og dobbeltklikker på on/off knappen eller lignende.

Der er dog en situation, hvor det kan blive en udfordring. Hvis en bruger vælger et andet standardkamera og derefter slår det indbyggede kamera fra, så sætter det en kæp i hjulet for systemet. I så fald vil det ikke længere være muligt at tage billeder i apps uden egen kamerafunktionalitet, før kameraet slås til igen og bruges side om side med favoritkameraet.

Se også: Nyheder om Android 11