Spotify lancerer eget podcast-abonnement – uden fee de første to år

Spotify kommer med abonnementstjeneste til podcast og tager ingen betaling de første to år - derefter tager de kun 5 procent i betaling.

Spotify lancerer eget podcast-abonnement – uden fee de første to år

Ved Apples Spring Loaded-event forleden annoncerede selskabet, at de kommer med en egen abonnementstjeneste for podcasts. Spotify svarerede lynhurtigt igen og har tilsyneladende lanceret en lignende løsning. Spotify vil dog benytte Anchor til at hjælpe med at håndtere de betalte abonnementer og indholdet.

Spotify vil hjælpe podcastere med at maksimere indhold

Selv siger Spotify: ”Ved at muliggøre en bred distribuering af abonnementeksklusivt indhold, er vores mål at hjælpe podcastere med at maksimere deres abonnementpublikum og videreudvikle dem fra deres eksisterende lytterbase. I Spotify bliver materialet muligt at søge efter og finde som alle andre podcastafsnit.”

Brugere kan søge efter betalingspodcasts via appen, men vil de abonnere, er de nødt til at gå ud af appen og betale via Anchor. Det gør imidlertid, at Spotify undgår at betale selskaber som Apple en afgift på 30 procent for in-app køb.

Se også: B

Ingen afgift i to år – herefter 5 procent

Spotify håber på at tiltrække kreatører til platformen ved at annoncere, at de ikke tager en del af overskuddet de første to år. Efter de første to år, tager Spotify 5 procent af overskuddet, hvilket er en lav procentsats ifølge Spotify selv.

Podcasts er de seneste år blevet mere og mere populære. For ikke så længe siden lykkedes det Spotify at få fingre i kreatøren Joe Rogan og overbevise ham om at lave podcasts eksklusivt til Spotify.

Se også: Nyheder om podcast