Stor test: GPS navigation til mobiler
_Nokia Maps og Kørsel_
Nokia Maps og Kørsel (GPS test til mobil)
Nokia tilbyder to forskellige navigatorapps – ”Maps” og ” Kørsel". Fælles for dem er, at Nokia har fjernet stort set alle de finesser, der var i det gamle Nokia/Ovi Maps til Symbian.
Nokia Kørsel er den navigator-app, der indgår, når du køber Nokias Windows Phones. Appen fungerer både i stående og liggende position og har et stort statusfelt med hastighed, vejviser og en knap til appens hovedmenu.
Skiftet mellem kortoversigten og menusiden sker via ”vende side”-animationen, der er flere steder i mobilen, men ellers har Nokia lagt sig på et minimumsniveau, når det gælder brugerfladen. Menuerne er tydelige og udfylder deres funktion, men helhedsindtrykket er mørkt og trist. I andre dele af Windows Phone er der farverige vinduer, der liver op, men det mangler i navigator-appen. Det sjoveste indslag er 3D-modellen af kendte bygninger.
For at vælge destination klikker man på menuvalget ”Angiv mål”. Et og samme søgevindue bruges – uanset om du er ude efter en by, adresse eller interessepunkt. Skal du til göteborg og begynder at skrive Göteborg, kan mobilen altså lige så godt foreslå en position midt i centrum Göteborgsvägen i Halmstad.
Man kan naturligvis skrive flere bogstaver for at afgrænse søgningen, men grænsen mellem at forenkle og forvirre er hårfin, og jeg savner en mulighed for at bladre blandt forskellige typer interessepunkter eller først at vælge sted eller postnummer og derefter adresse.
Nokia Kørsel har talesyntese, trafikinformationer og mulighed for social integration og med Nokia Kørsel er navigationen helt gratis i flere end 100 lande.
Nokia Kørsel
Databasen bag søgevinduet virker ellers komplet og opdateret og giver bedre træf, end Google Local Search. Køreinstruktionerne er tydelige, men appen mangler både talesyntese og trafikinformation, når vi tester på Android. Den værste mangel kan Nokia dog ikke få skyld for. Windows Phone har samme usle multitasking som den første generation af iPhone – går du ud af appen, fryses al aktivitet. Er du heldig, er den rette destination stadig i systemet, men mange værdifulde sekunder går tabt, inden appen har fundet den rette position og igen kan give relevante instruktioner.
Nokia Maps kræver ingen installation – det er en web-app, der fungerer til flere forskellige mobilsystemer. Appen fungerer direkte i webbrowseren, og den eneste forberedelse, der skal til, er, at du godkender download af en cirka to megabyte stor fil, der indeholder stemmeinstruktionerne. Web-appen har en flottere brugerflade og betydeligt flere funktioner end Nokia Kørsel på Windows Phone.
Hvis du har tastet en adresse ind, får du for eksempel forslag til restauranter, shopping og underholdning i nærheden af destinationen. Der er også et menuvalg til at søge efter rejser med lokaltrafik, men den funktion lader ikke til at være aktiv i alle lande. Både tale og tekst i appen er på engelsk, men bortset fra det er instruktionerne gode. Kortet mangler 3D-visning, men ellers er det rigtig flot – især med tanke på, at alt køres over webbrowseren.
Nokia Maps
Det, der trækker helhedsindtrykket ned, er, at skærmen slukker efter et stykke tid – selv med opladeren sluttet til. Webbrowseren giver ikke kontrol nok over appen til, at man kan slå skærmslukningen fra eller forhindre, at mobilen går tilbage til sin låste skærm.
Nokia Kørsel
For: Platformsafhængig.
Imod: Afbrydes af skærmslukningen.
Nokia Maps
For: Enkelt at installere kort. Hurtig brugerflade.
Imod: Få funktioner. Dårlig multitasking.
Trafikinformation: Ja
Online-søgning: Ja
Kobling til kontakter: Ja
Sociale netværk: Ja
Kort kan installeres: Ja
Kort on-demand: Ja
Søkort og terrænkort: Nej
System: Windows Phone (Nokia Kørsel), HTML5 (Nokia Maps)
Tilpasset til tablet: Nej
Pris Skandinavien: Gratis
Pris Europa: Gratis