Stortest: Sådan giver du din Android en extreme makeover
_Side 2 Go Luancher EX_
Go Launcher EX
Med masser af indstillinger og muligheder for at personliggøre oplevelsen er der tale om en rigtig god launcher. Go Launcher EX reagerer både hurtigt og effektivt på input fra brugeren, og kun enkelte gange har vi oplevet, at der skulle bruges et enkelt sekund ekstra til at tænke sig om.
Hovedmenuen er som standard opbygget af en gittervisning af 16 programikoner og tre faneblade øverst, så man kan skifte mellem alle nylige samt kørende programmer. Man kan også lukke alle kørende herfra.
Hvis man holder fingeren nede på et ikon i hovedmenuen, kan man hurtigt rykke rundt på ikonerne. På samme måde får man desuden hurtig adgang til at afinstallere programmer.
Standardtemaet i Go Launcher EX er klassisk og pænt, og hvis man har lyst til at installere et andet tema, så er der også rig mulighed for dette.
Der medfølger ingen widgets med launcheren, men man kan hente en del på Android Market. Blandt disse kan nævnes blandt andet kontakter, beskeder, kalender, programhåndtering og Facebook.
Pris: Gratis
Karakter:
Design: 10
Funktionalitet: 8
Widgets: 8
Hastighed: 80
Total: 34