Truecaller-appen får nye features i og med udfasningen af den selvstændige Truedialer-app

Truecaller vil smelte to af deres egne flagskibe sammen til et som et led i planerne om at skabe den ultimative telefonsamtale-app.

Truecaller-appen får nye features i og med udfasningen af den selvstændige Truedialer-app

Hvis du skulle have misset, hvad Truecaller er for noget, kan vi fortælle, at det svenske selskab har skabt sig et fantastisk ry gennem de syv år, det har eksisteret.

De har en crowdsourced indgangsvinkel til at hjælpe deres brugere med at identificere ukendte numre, blokere ”spam-numre” og meget andet.

Se også: Den billigste mobiltelefoni

 

Apps til Truecaller

Der er to apps fra Truecaller. Først og fremmest appen ved samme navn, der er downloaded mere end 200 millioner gange. Den anden er Truedialer til Android og Windows Phone, der kom i 2014 og automatisk tilføjer navne og billeder til ukendte numre i din opkaldshistorik.

Det ser imidlertid ud til, at Truecaller er ved at udfase Truedialer som en selvstændig app. Første skridt i den proces er at implementere den apps grundfunktioner i selve Truecaller-appen.

 

Se også: Test af Truecaller

 

Nye smarte funktioner i Truecaller

Blandt de nye ting, der derfor vil være at finde i Truecaller-appen, er ”smart call history” samt mulighed for ”availability” – hvilket er en Skype-lignende funktion, der viser dig, om dine venner og kontakter er ”til rådighed”, før du ringer til dem.

Denne funktion virker dog kun, hvis dine venner og kontakter også har Truecaller installeret, om end der nok vil være flere af dem, nu hvor funktionen er at finde i Truecaller-appen i stedet for i Truedialer.

Den nye opkaldsfunktion er dog den mest tydelige tilføjelse til Truecaller. Med den kan du altså nu ringe op direkte fra Truecaller, men det er helt frivilligt, du kan bruge hvilken som helst opkaldsfunktion, du vil.

Se også: Derfor er Truecaller god

 

Sammenlægning giver god mening

Det giver god mening at lægge disse to hovedfunktioner sammen – opkaldsfunktion og funktioner, der hjælper med identifikation af de personer, der ringer til dig, hjælper dig af med spam-opkald osv. Der er andre apps, der hjælper dig med spam og ukendte numre, så som Facebooks Hello, men Truecaller kan det hele på én gang.

Truecaller har gang i flere ting for tiden. For tre uger siden lancerede de ny software, så brugere kan tage deres allerede verificerede numre og Truecaller-profil med til tredjeparts-apps. Og nu altså dette træk, hvor de vil samle alle deres brugere under ét. Indtil videre lader det dog ikke til, at deres tredje app – Truemessenger – skal med ind i det hele.

Opdateringen begynder at blive rullet ud til Android fra i dag og skulle være nået hele vejen rundt i løbet af et par uger.