WhatsApp kommer med ”Forstyr ikke”-mode – her er alle detaljerne
Den Meta-ejede chatplatform WhatsApp er efter sigende på vej med en ny funktion med navnet Forstyr Ikke-mode til ubesvarede opkald.
Den er for nuværende ude hos visse betatestere via Google Plays betaprogram. Med den nye funktion får man som bruger besked om eventuelt ubesvarede opkald på grund af Forstyr ikke-mode.
Se også: De bedste telefoner til sociale medier
Den, der ringer op, kan se Forstyr ikke-funktionen
Ifølge Android Police vises det ved hjælp af en tagline under historikken, så man kan se, at opkaldet var tavst på grund af Forstyr Ikke. Man får også en lignende besked, når man trykker på den pågældende persons chattråd.
Med introduktionen af denne funktion kan man dele et screenshot af indikatoren med personen, der har ringet, så vedkommende kan se, at man ikke ignorerede deres samtale med vilje, men at man havde Forstyr Ikke-mode slået til.
Den seneste opdatering skal efter sigende være tilgængelig for visse betatestere i Play Store.
Se også: Hvordan styres mennesket af teknologi?
Nye funktioner til gruppesamtaler
I juni introducerede WhatsApp nye funktioner til gruppesamtaler så som at mute og skrive beskeder til deltagere, samt bannernotifikationer i gruppesamtaler.
Når en ny person går ind i en gruppesamtale, får alle deltagere et banner frem, hvor der står ”X sluttede sig til samtalen”.
Man kan også mute andre i en gruppesamtale. Den funktion gør det muligt at slippe baggrundsstøj, når man forsøger at høre, hvad en anden deltager i samtalen siger.
Se også: Nyheder om sociale medier