3-4 ugers ventetid på den nye iPad Pro – selv til 12.699 kr.
Det klør måske i fingrene for at få fat i den nye iPad Pro – men det ser ikke ud til, at den kløen går over lige med det samme. Den lader nemlig til fredag ikke at være på lager for tiden. I hvert fald hvis man skal gå efter Apples webside, hvor den estimerede leveringstid er lang.
3-4 ugers ventetid på iPad Pro 2020
Først om 3-4 uger vil de være i stand til at sende den af sted til de kunder, der bestiller den nu. Der er dog ikke nogen grund til at tro, at der er en helt ny iPad på vej af den grund.
Den seneste iPad Pro blev først afsløret for et par måneder siden, så det er højst usandsynligt, at der skulle være en helt ny på vej fra Apple.
Derimod kan den lange leveringstid have at gøre med produktionsvanskeligheder, formentlig på grund af coronapandemien, men det er ikke noget, vi ved med sikkerhed.
Se også: Priser på iPad
Selv versionen til 12.699 er udsolgt
Det, vi derimod ved, er, at tabletten lige nu er udsolgt, både i 11 og 12,9 tommer-versionen. Også selvom man vælger en version med 1 TB hukommelse til 12.699 kroner. Ventetiden er som sagt op mod en måned.
Hvis man er ude efter en ny iPad Pro inden skolestart, kan det altså være en god idé at bestille den nu.
Se også: Test af de bedste tablets