Apple siges at undersøge mulighederne for en all-display foldbar Mac

En MacBook med all-display foldbar skærm? Det skulle være noget, Apple er i gang med at undersøge mulighederne for.

Apple siges at undersøge mulighederne for en all-display foldbar Mac

Vi har allerede hørt rygter om, at Apple har planer om en foldbar iPhone, dog ikke lige med det første. Udover disse foldbare rygter hævder Ross Young, CEO hos Display Supply Chain Consultants (DSCC) nu, at Apple også kan være i gang med at undersøge mulighederne for en all-display MacBook, der også kan blive foldbar.

Kan gå mange år før en lancering

Hvis Young har ret i sine forudanelser, er heller ikke denne enhed en, vi kommer til at stifte bekendtskab med lige med det samme. Det hedder sig, at vi kommer til at vente til mindst 2025, måske endda til 2026 eller 2027, før en foldbar Mac havner på hylderne.

Nu skal det siges, at ingen anden producent har forsøgt sig med at sende sådan en enhed på markedet, så Apple kan gå hen og blive de første.

Sammenlign priser på MacBooks her.

Foldbar skærm med tastatur

Ifølge rygtet skal enheden have en foldbar skærm, der også har et tastatur direkte på skærmen, som man kan bruge i stedet for et fysisk tastatur. Foretrækker man et eksternt, fysisk tastatur, understøtter computeren et sådant.

At enheden er all-display gør, at den også kan bruges som sekundær skærm, hvis man af og til har brug for sådan en.

Se også: De bedste bærbare computere til prisen

Apple har været modstandere af Macbooks med touch-skærme

Det er et interessant rygte men også en smule mærkeligt. Apple har i lang tid været modstandere af idéen om MacBooks med touch-skærme.

De mener helt enkelt ikke, det giver mening at bruge en computer på den måde. På en måde kan man være enig med dem, men det kan også være, at Apple simpelthen er nysgerrige på konceptet og vil udforske mulighederne, men at en all-display Mac aldrig kommer uden for udviklingslaboratorierne.

Se også: Nyheder om laptops