Asus Padfone Infinity test og pris: Ikke helt så spændende som tidligere
Padfone var en rigtig mystisk sag, da den kom for omkring et år siden. Det var en ret pumpet telefon i forhold til hardware, som kunne parres sammen med en Asus Transformer-tablet.
Tabletten med tilhørende tastaturdock var egentlig ikke meget andet end en større skærm, batteriet og ekstra tilslutningsmuligheder, mens al hardwarekraft sad i telefonen, men det gjorde, at du fik en større skrivebordsflade at arbejde med og et fysisk tastatur.
Padfone 2 dukkede op i efteråret og satsede hårdt på, for den tid, vildest mulig hardware sammen med dockingen i en tablet. Denne gang var mange af ekstratilslutningerne dog væk, og der var slet ikke nogen tastaturdock.
Nu er det blevet tid til Padfone 3, eller 2,5 som Asus selv kaldte den, eller Padfone Infinity, som den hedder i butikkerne.
Både og
Noget, der er gået os på med tidligere udgaver af Padfone, er Googles egne restriktioner.
En enhed kunne kun være enten en tablet eller en telefon, hvilket gjorde, at de få apps, der er tilpasset kun til tablets, for eksempel Photoshop Touch og Quickoffice HD, helt enkelt ikke kunne køre, da det ifølge Googles definition drejede sig om en telefon.
Om det er Asus, der har fundet en vej udenom dette, eller om Google har ændret reglerne, lader vi være usagt, men den største forskel for en bruger er denne gang, at enheden identificeres som enten en telefon eller en tablet alt efter, om du har den docket eller ej.
Apps, der er tilpasset til begge formater, ændrer sig efter behov, og dem, der kun er tilpasset tablets vises kun, når den er docket. Endelig.
Når det handler om netop software, begynder vi derimod at se et urovækkende mønster, som både Asus og andre producenter trækkes med på computersiden, nemlig bloatware.
Udover nogle ekstra programmer til indstillinger og opstartsguides, har Asus lagt op mod 30 apps ind fra starten, alt fra gratis apps i form af Kindle og Zinio til backup, redigering og to apps til at samle sociale medier, to ordliste-apps (!), noteapps og meget, meget mere.
Nogle af dem som Asus egen skylagringstjeneste Webstorage og muligheden for at beskytte visse apps med kodeord, er rigtig gode, men hvis der er noget, du føler, du aldrig nogensinde vil få brug for, kan du heller ikke afinstallere dem, men må trækkes med dem.
Det er lidt trist, eftersom Padfone ellers er ret fri for producentspecifikke brugerflader og lignende, noget der gør, at de er blevet rigtig gode til at opdatere enhederne til den nyeste Android-version nogenlunde hurtigt.
Læs første indtryk: Sådan er Sony Xperia Z Ultra
Mere om temaet
Den videre fortælling kunne ikke ties. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 24/6/2013 gik redaktionen videre og fulgte op med en artikel der tunede ind på Streamer du musik? Sådan tager du den med på ferie uden at få tårnhøj mobilregning – Klik her for fortsættelsen.. Se også seneste nyt om emnet her..