Brevkasse: Hvilken tablet er bedst og hvilken skal jeg vælge?

En læser spørger i Mobils brevkasse, hvilken tablet han skal vælge og om det skal være iPad eller Android-tablet. Se vores svar og hjælp.

Brevkasse: Hvilken tablet er bedst og hvilken skal jeg vælge?

En læser er i tvivl om, hvilken tablet han skal købe og om det skal være iPad eller Android. Derfor har han skrevet til Mobils brevkasse for at få lidt hjælp og rådgivning.

 

Hvilken tablet er bedst?

Spørgsmål:

Hej,

jeg leder efter en ny tablet, da min gamle iPad er gået i stykker. Har haft den i 5 år og været godt tilfreds, men jeg behøver ikke at skulle have en ny iPad, hvis der er en god Android-tablet er det også i orden. Jeg bruger min tablet til at læse avis, e-avis, gå på nettet og streame tv-serier og fodbold. Nogen gange vil jeg også gerne bruge den til at skrive længere beskeder og mails på, så jeg har behov for et fysisk tastatur. Jeg har ingen apps, jeg har betalt for og jeg bruger ingen af Apples tjenester, så jeg er ikke bundet op til noget, som jeg betaler for eller har akut behov for at kunne bruge og få adgang til hos Apple.

Prisen betyder ikke så meget, men jeg gider på den anden side heller ikke betale 5.-6.000 kroner. Har I et godt råd til, hvilken jeg bør vælge?

Svar:

Der er vel tre tablets, du kunne overveje. iPad 9,7 generation 2018 til cirka 2.800 kroner, Huawei MediaPad M5 til cirka 3.200 kroner eller Samsung Galaxy Tab S3 til cirka 3.800 kroner. Det er alle tre glimrende tablets med gode skærme, fin batteritid og muligheder for at købe tilbehør til. Udvalget af tilbehør er størst til iPad, men du kan sagtens finde gode fysisk tastaturer til alle tre modeller. Du vil mere eller mindre få samme oplevelse med de tre tablets. Nu, hvor du er vant til iPad, så er det vel egentlig naturligt, at du vælger iPad 9,7 2018,  da den er billigst af de tre.

Du kan læse lidt mere om de tre tablets i vores guide til de bedste tablets.

 

Spørgsmål: Skriv til Mobils brevkasse

Du kan skrive til os på info@mobilaps.dk – vi skal gøre vores bedste for at besvare dit spørgsmål bedst muligt. Bliver dit spørgsmål bragt her, lover vi fuld anonymitet. Du kan læse andre spørgsmål og svar i Mobils brevkasse.

Mere om Tablet

Tematikken er fortsat aktuel. katrine kunne ikke lade være. Allerede d. 11/7/2018 gik redaktionen videre med et indlæg om Microsofts nye Surface-tablet kan komme i handlen allerede fredag – Den videre historie kan du læse her. Absolut seneste nyt om temaet kan du finde her.