Huawei MediaPad T5 – billig tablet med 10,1 tommer fuld HD-skærm

Som en af meget få aktører oplever Huawei vækst på tablet-markedet - MediaPad T5 er ny billig tablet med fuld HD 10,1 tommer skærm, der skal løfte salget endnu mere.

Huawei MediaPad T5 – billig tablet med 10,1 tommer fuld HD-skærm

Den nye MediaPad T5 fra Huawei er på vej ud i butikkerne og den er interessant for dem, der er ude efter en tablet med stor og god skærm til en lav pris.

Med 1920×1200 FHD IPS-skærm i 10,1 tommer størrelsen vil du få god skærmoplevelse, uanset om det er spil eller film. Tabletten er udstyret med en dual-speaker i bunden, som med en udgang i både venstre og højre side giver stereolyd. Samtidig har tabletten en forstærker, der giver en højere og renere lyd samt reduceret støj.

Se også: Priser på tablets

Hukommelse nok til film på hele bilferien

MediaPad T5 kører på Android 8.0 og er drevet af en 8-kernet processor, som giver dig mulighed for at køre flere apps på en gang. Samtidig er der mulighed for at udvide microSD-lagerpladsen med op til 256 GB.

Derudover er tabletten udstyret med et system, der holder styr på og rydder op i dine filer. Sidst, men ikke mindst, kan MediaPad T5 nemt forbindes til både Huawei-smartphones og Windows PC, så du kan dele indhold med andre enheder.

Se også: Guide til de bedste tablets

 

Børnehjørnet

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at tabletten er mange børns favorit beskæftigelse både i SFO’en og derhjemme. De ser tegnefilm, videoer og spiller spil – ofte flere timer i træk. Tabletforbruget tager overhånd, hvis det ikke gøres med måde. Det skal funktionen “Børnehjørnet” hjælpe med. Funktionen giver dig som forældre nemlig mulighed for at sætte begrænsninger på dit barns tabletforbrug, samtidig med at du kan bestemme, hvilket indhold dit barn bliver eksponeret for.

Børnehjørnet-funktionen kan blandt andet også indstille lyset på skærmen, så det skåner dit barns øjne, ligesom det kan give en påmindelse, hvis dit barn sidder for tæt på skærmen, eller sidder i en uhensigtsmæssig stilling med tabletten. Derudover kan funktionen både hjælpe med tidsstyring og begrænse adgang til spil, og Google Play er også fjernet, så de små ikke kan hente apps ned.

Se også: De bedste tablets til familien

 

Pris og tilgængelighed

Salget MediaPad T5 forventes at skydes i gang omkring den 20. september og herunder kan du se de vejledende priser:

  • Huawei MediaPad T5 2+16GB (wifi): 1.499 kr.
  • Huawei MediaPad T5 2+16GB (LTE): 1.799 kr.
  • Huawei MediaPad T5 3+32GB (wifi): 1.799 kr.
  • Huawei MediaPad T5 3+32GB (LTE): 2.199 kr.

Se også: Nyheder om tablets

Sidste tilføjelse til historien

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 28/8/2018 kom der nyt i sagen med en artikel om Lenovo klar med 5 nye tablets: Priser fra 599 kronerKlik her for at åbne artiklen.. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.