Ming-Chi Kuo: Der kommer en iPad med Face ID i 2018

Den legendariske Apple-spåmand mener at vide, at Apple kommer med en ny iPad i år, der får Face ID - det kan blive en ny version af iPad Pro.

Ming-Chi Kuo: Der kommer en iPad med Face ID i 2018

Mange har nok tænkt på, hvornår vi mon får en iPad med Face ID-funktionen. Face ID dukkede op i iPhone X sidste efterår og vi har hørt rygter om en iPad med Face ID, også fra den kendte Apple-spåmand Ming-Chi Kuo.

 

Ming-Chi Kuo: iPad med Face ID i år

Tidligere arbejdede Kuo for KGI Securities og kunne ofte præsentere information om kommende Apple-produkter, der som oftest viste sig at stemme med Apples reelle planer. I april skiftede Kuo fra KGI til TF International Securities.

Man kunne tro, at det også ville betyde et stop for Apple-informationen, men sådan har det ikke været, han har stadig masser af ting at fortælle om selskabets kommende produkter.

Nu fortæller han, at der stadig er planer om en iPad med Face ID inden årets udgang. Tidligere på året annoncerede Apple en 9,7 tommer model med understøttelse af Apple Pencil. Vi har dog ikke hørt noget om en ny iPad Pro, hvilket formentlig betyder, at de kommer en ny model i den serie senere på året. Om den også har Face ID-funktionen, må tiden vise, for alt er indtil videre rygter.

Se også: Priser på iPads

 

Forvent ikke meget mere end Face ID som ny funktion

Hvis du er på jagt efter en ny iPad, kan det dog være en idé at vente lidt med at købe en for at se, hvad Apple finder på. Kender vi Apple ret, så skal vi ikke nødvendigvis sætte næsen op efter meget mere end Face ID som ny funktion i en eventuel ny iPad i år, måske også en ny farve.

Vi kan naturligvis også forvente, at en ny iPad kommer med nyeste processor fra Apple.

Se også: Guide til de bedste tablets