iPad Pro skal få opgradering til marts

Flere rygter indikerer, at Apple kommer med en ny iPad Pro til marts - vi har dog ikke de store forventninger til vilde opgraderinger.

iPad Pro skal få opgradering til marts

Det kan være en god idé at vente lidt, hvis man står og overvejer at købe en iPad Pro. Ifølge DigiTimes kan Apple nemlig være på vej med en opgradering af de modeller, der er på markedet nu, og den skal komme til marts.

 

Ny iPad Pro til marts

Det stemmer udmærket med et tidligere rygte, der kom for nylig. Der hedder det sig, at Apple afholder et event i marts måned, hvor de blandt andet vil præsentere iPhone SE 2 eller iPhone 9, som man også mener, at den kan blive navngivet.

Det er ikke altid, DigiTimes rammer rigtigt med sine historier og rygter om Apple og deres produkter, men historisk set har Apple tidligere haft marts-events, hvor der er blevet præsenteret opgraderinger som den, vi hører om nu. Det er derfor ikke helt usandsynligt, at der kan komme en opgraderet version af iPad Pro.

Desuden er det ved at være et godt stykke tid siden, iPad Pro blev opgraderet sidst – det er faktisk mere end et år siden – så det er ved at være på tide med lidt nyt på den front. Dog skal man have med i betragtning, at tablet har noget længere levetid, inden man opgraderer, sammenlignet med telefoner.

Se også: Find bedste priser på iPad

 

Ny A13X processor i ny iPad Pro

Hvad opgraderingen kommer til at bestå af, ved vi meget lidt om. Formentlig vil skærmstørrelsen og opløsningen være de samme, men vi regner med en ny chip. Det vil højst sandsynligt være A13X, der er en variant af den A13-chip, der sidder i sidste års iPhones.

Som nævnt er DigiTimes ikke de mest pålidelige, så tag det hele med de sædvanlige forbehold. Samtidig kan det være en idé at vente lidt med sit iPad-indkøb, hvis behovet ikke er akut. Det ville jo være ærgerligt at købe en nu, hvis der kommer en forbedret version om et par måneder.

Se også: Nyheder om iPad Pro

 

Fortsættelsen:

Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 17/2/2020 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel der belyste emnet 7.800 kroner for Galaxy S20 5G – er den pengene værd? – Forstættelsen om temaet kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..