Microsoft erkender problem med Surface – det bliver fixet
Det kan betale sig nogen gange at udtrykke sig på fora angående problemer, man måtte have med sin dyrt købte elektronik. Microsoft har været aktive med at forsikre deres kunder om, at der er løsninger på vej til dem, der har haft dårlige oplevelser med deres Surface.
Microsoft erkender problem med Surface
Der har været rapporteret problemer med Microsofts række af Surface produkter – alt fra dårlig batteritid til en Stylus Pen, der driller. Det lader til, at Microsoft tager problemerne alvorligt og arbejder på en løsning.
I flere tråde på Micosoft Answer forum, hvor kunder kan spørge resten af fællesskabet, inklusiv repræsentanter fra Microsoft, har brugere rapporteret disse problemer. Flere af disse klager har fået en respons, og det giver håb om, at Microsoft aktivt arbejder på at få bugt med problemerne.
Computerworld har også sat tråde i gang på Microsofts fora og har fået svar fra firmaet selv, hvor de fortæller, at de arbejder på en løsning med batteriproblemerne.
Se også: Priser på Surface
Micosoft i et bedre lys?
I en anden tråd vedrørende et Surface Pro 4 Type Cover, et cover med tastatur, svarer en repræsentant fra Microsoft, at der er en opdatering på vej, der vil løse problemet.
Microsoft Surface serien er muligheden for at få Windows i en eksklusiv indpakning og de services der følger med. Derfor er det endnu vigtigere, at man føler, at kundeservice kan matche priskiltet på produkterne – Surface er ikke en helt billig produktserie. Hvis løsninger kommer som lovet, så har Microsoft sat sig selv i godt lys.
Se også: Test af Microsoft Surface