Ny iPad 7. generation – pris og tilgængelighed

Apple har nu introduceret den nye iPad 7. generation med 10,2 tommer retina skærm og bedre oplevelse i den hele taget.

Ny iPad 7. generation – pris og tilgængelighed

Salget af iPad er på ret køl igen og mange køber en iPad som deres første tablet. Nu er Apple klar med 7. generation af iPad med skærm på 10,2 tommer.

 

iPad 7. generation – funktioner

Skærmen er blevet højere opløst, browseren arbejder smartere, pennen giver flere muligheder og med Apple Arcade har Apple en virkelig god gaming-tablet. Batteriet rækker til op til 10 timer og kommer med ipadOS.

For første gang er Apple også klar med en iPad, der er bygget 100 procent af genbrugsmaterialer.

iPadOS giver nye muligheder og intuitive funktioner, der er udviklet til at give en unik iPad-oplevelse. En nydesignet Hjemmeskærm viser flere apps på hver side, og oversigten “I dag” kan nu tilføjes, hvilket giver hurtig adgang til widgets med øjebliksinformation, herunder nyhedsoverskrifter, vejr og kalenderbegivenheder. Det er nu blevet lettere at arbejde med flere filer og dokumenter fra den samme app på iPad med opdateringer til Split View, og der kan skiftes mellem flere apps ved hjælp af Slide Over.

Apple Pencil giver nye muligheder for at slippe kreativiteten løs og være produktiv, og den er endda endnu mere integreret i iPad-oplevelsen. Kunder kan nu lave markeringer og sende hele websider eller dokumenter ved blot at swipe Apple Pencil fra skærmens nederste hjørne, og en ny værktøjspalet giver lettere adgang til nyttige værktøjer, farver og figurer.

Administrationen af dokumenter i appen Arkiver med iPadOS bliver endnu mere effektiv med understøttelse af eksterne USB-drev og filservere. Safari gør det muligt at surfe på iPad som på stationære computere, så brugerne altid får det website, der er bedst optimeret til iPad, samt understøttelse af populære webapps som Squarespace og Google Docs. Få flere oplysninger om iPadOS-funktioner, herunder Mørk-funktion, specielle skrifttyper og arbejde med Fotos.

Se også: Find priser på iPad

iPad 7. generation: Pris og tilgængelighed

Den nye 7. generations iPad kommer i sølv, space grey og guld i konfigurationer på 32 GB og 128 GB. iPad fås til en startpris på 2.999 kroner for Wi-Fi-modellen og 4.099 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen.

Den kan bestilles i dag og vil være klar til levering sidst på måneden.

Se også: Nyheder om iPad