Ny kæmpe e-ink paper tablet fra Sony
Der er flere fordele ved e-paper/e-ink teknologien. For det første bruger de mindre strøm end en almindelig skærm og for det andet efterligner de rigtigt papir og blæk, hvilket gør, at de er mere behagelige at anvende til visse ting, for eksempel at læse e-bøger.
Det er måske også grunden til, at vi oftest har set teknologien brugt på netop e-bogslæsere som Amazons Kindle. Det vil Sony nu lave om på og har præsenteret en e-ink paper tablet ved navn DPT-RP1. Den skal efterfølge Sonys første forsøg på det samme, DPT-S1.
Se også: Anmeldelse af de bedste tablets
Ikke til underholdning – men til arbejde
Denne gang er der dog tale om en ordentlig sag – hele 13,3 tommer skærm. Opløsningen er forbedret og ligger nu på 1.650 x 2.200. Sonys pointe med tabletten er ikke så meget, at den skal bruges til at surfe eller se film. I stedet er den tiltænkt områder som at redigere i PDF-filer og den slags, hvor det er en fordel at kunne bruge en digital pen.
Se også: Guide til tablets
Pris for Sonys e-ink tablet
Prisen matcher størrelsen og ligger på hele 700 dollars, hvilket også underbygger den mere erhvervsrettede tankegang bag enheden. Det vil nok mere være erhvervsfolk, der kunne tænke sig at begrænse antallet af print på jobbet. På nuværende tidspunkt lader den til kun at kunne købes i Japan, så den kan indtil videre være lidt svær at få fat i.
Se også: Nyheder om tablets
Det sidste nye om emnet
Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 2/2/2017 blev historien fulgt op med et indlæg omkring Ny Samsung-tablet kan blive præsenteret på MWC 2017 – Læs den her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Tablet finder du her. .