Samsung Galaxy Tab A 10.5: Billig med stor skærm

Samsung Galaxy Tab A 10.5 koster det halve af Tab S4, men har funktioner der ser ud til at dække langt de flestes tablet-behov. Se specifikationer og priser på Tab A 10.5.

Samsung Galaxy Tab A 10.5: Billig med stor skærm

I dag præsenterede Samsung sin nye top-tablet Galaxy Tab S4, der koster fra 6.000 kroner og op – en noget høj pris formentlig for mange. Men den fik også følgeskab af en billige model til halv pris, nemlig Galaxy Tab A 10.5. Funktioner og priser på Samsung Galaxy Tab A 10.5.

Der er ingen tvivl om, at Tab S4 er en bedre tablet end Tab A 10.5, men formentlig ikke dobbelt så god, selvom den har en pris, der er dobbelt så høj og de fleste vil helt sikkert kunne få stillet deres tablet-behov tilfreds med Tab  10.5.

Se også: Priser på Samsung Galaxy Tab S3

 

Galaxy Tab A 10.5: Skærm og brugerflade

Skærmen på Tab A 10.5 er på 10,5 tommer og det med 1920 x 1200 pixel. Brugerfladen er Android 8.1 og den køres af Qualcomm Snapdragon 450 Octa Core processor på 1.8 GHz og 3 GB RAM. Hukommelsen er 32 GB, men der er plads til hukommelseskort op til 400 GB.

Galaxy Tab A 10.5 indeholder desuden Daily Board-funktionen, der automatisk viser udvalgte fotoalbum samt tid, dato og vejr.

Det er muligt tilføje og skifte mellem op til otte brugere, så den fungerer også godt for familier. Når mor logger ind, får hun præsenteret de apps, hun bruger og når ungerne logger ind, er det så deres apps og brugerflade, der vises.

Tabletten måler 260 x 161,1 x 8 millimer og vejer  529 gram (Wi-Fi) og 534 gram (LTE).

Se også: Priser på tablets

 

Galaxy Tab A 10.5: Lyd og batteri

Tab A 10.5 har fire højttalere, men der nævnes ikke noget om, at de er kalibreret af AGK, så der er sikkert ikke noget særligt ved dem udover, at der er fire af slagsen. Det er dog som udgangspunkt med til at give en god lydoplevelse.

Batteriet er på 7.300 mAh, lige som på Tab S4 og der er også understøttelse af lynopladning. Vi sætter næsen op efter opladning på omkring tre timer, fra 0-100 procent.

Samsung Galaxy Tab S4 og Tab A 10.5 lanceres i slutningen af august 2018. Tab S4 har en vejledende pris på 5999 DKK for 4G-versionen og 5499 DKK for WiFi-version. Tab A 10.5 har en vejledende pris på 2999 DKK for 4G-versionen og 2549 DKK for WiFi-versionen.

Se også: Anmeldelse af tablets

 

Galaxy Tab A 10.5: Pris og tilgængelighed

Galaxy Tab A 10.5 er klar til salg i slutningen af august og kommer i to versioner, enten med 4G/LTE + wifi eller kun med wifi. 4G/LTE versionen har en pris fra 2.999 kroner, mens wifi-versionen koster fra 2.549 kroner.

Se også: Nyheder om tablets

Mere nyt om emnet

Sagens videre udvikling om temaet. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 2/8/2018 publicerede redaktionen nyheden om Samsung Galaxy Tab S4 lanceret – se specifikationer og priser – Tjek artiklen her. Få også seneste nyt i sagen ved at trykke her..