Stortest: Billige mini-tablets
Asus Memo Pad
Selvom navnet er totalt misvisende, kan vi alligevel godt lide Memo Pad af den enormt overfladiske årsag, at den leveres i fem forskellige farver, blandt andet brækgrøn og hotpink. Bare det er enormt opfriskende i forhold til alt hvidt, sort og gråt i denne kategori.
Memo-delen af navnet hentyder derimod ikke til understøttelse af pen (selvom en storebror-model er på vej med den funktion), men tåbeligt nok til en testversion af et noteprogram, der er installeret på forhånd.
Udover den app er der bunker af andet forinstalleret halløj på tabletten, hvilket fører tankerne over på alt det bloatware, som computerproducenter kan lide at lægge i deres computere, når du køber dem. Men bortset fra det, præsterer den rigtig fint i forhold til prisen og giver generelt en rigtig rar oplevelse.
Kameraet er et klassisk eksempel på, at megapixel ikke er det samme som billedkvalitet, men bortset fra den detalje virker tabletten forholdsvis rap, og fremtidssikringen føles nogenlunde god, da Asus plejer at være dygtige til at opdatere deres tablets rimelig hurtigt.
For: God pris og sjov med farvevalg
Imod: Mange fyld-apps installeret på forhånd.
Asus Memo Pad HD7 – specs og pris
Mål: 196,8 × 120,6 × 10,8 mm
Vægt: 302 g
Styresystem: Android 4.2
Batteritid (ifølge producenten): 10 timer
Systemchip: MTK 8125
Processor: Firkernet 1,2 GHz
Grafik: Ingen oplysninger
Hukommelse: 16 GB
Arbejdshukommelse: 1 GB
Maximal datahastighed: Kun Wi-Fi
Tilslutning til PC/Mac: Asus Sync
Bluetooth: 4.0
Skærm: 7 tommer, 1280 × 800 pixel
Apps: App Locker, Asus Artist, Asus story, Asus Studio, Asus todo, Sikkerhedskopiering, Børnespærring, Buddybuzz, Movie Studio, Mybitcast, Mylibrary lite, Supernote lite, Asus Webstorage
Kamera bagpå: 5 megapixel, autofokus
Videosamtalekamera: 1,2 megapixel
Gps: Ja
Pris: Fra ca. 1.000 kr