YouSee1001.png

300.000 jyske husstande kan nu få tv og bredbånd på fiber fra YouSee og TDC Erhverv

Eniigs fibernet kan nu også benytte af YouSee og TDC Erhverv til at kunne tilbyde bredbånd til 300.000 husstande i Midt- og nordjylland. Samtidig er det planen, at fiberkunderne inden længe også vil kunne få hurtigt internet fra Hiper.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

YouSee bredbånd og tv via fibernet til 300.000 husstande i jylland

“Det er fantastisk, at vi nu kan tilbyde fleksible tv- og streamingpakker samt hurtige fiberløsninger fra YouSee på Eniigs fibernet. Vi håber selvfølgelig, at flere energiselskaber vil gøre som Eniig, så endnu flere danskere kan få et større udbud, når de skal vælge tv, streaming og internet, siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee.

Jacob Mortensen forklarer, at det indtil kun i Trekantområdet, at YouSee har tilbudt produkter på energiselskabernes infrastruktur. “For os er det ikke afgørende, hvem der ejer infrastrukturen. Det vigtigste er, at alle husstande får de bedste produkter og den bedste forbindelse på adressen. Derfor er Eniig med sin veletablerede fiberinfrastruktur en stærk samarbejdspartner”.

Se også: Billige priser på bredbånd

 

Vigtig prioritering for Eniig

Hos Eniig er det første gang, at selskabet åbner sit fibernet for en tv-, streaming- og internetudbyder, som virksomheden ikke selv er medejer af.

“Det er en væsentlig strategisk prioritering i vores forretning, at endnu flere skal have gavn af den fiberinfrastruktur, som vi har etableret i Midt- og Nordjylland over de seneste mange år. Derfor er jeg på vores kunders vegne meget tilfreds med, at vi nu kan tilbyde dem produkter fra både YouSee, TDC Erhverv og snart også Hiper på Eniigs fibernet. Vi tror på, at mange flere forbrugere vil tage imod tilbuddet, når de får flere produkter at vælge mellem og flere valgmuligheder, når det gælder indhold”, udtaler Mads Brøgger, som er kommerciel direktør i Eniig.

For nylig kunne Telenor også oplyse, at de får adgang til Eniigs fibernet og dermed også kan tilbyde bredbånd via det.

Se også: Nyheder om bredbånd hos YouSee