Telmore klar med Wifi calling 25. april – se kravene for at bruge funktionen

Nu kan en del af Telmores kunder med de rigtige mobiltelefoner snart benytte sig af WiFi calling og VoLTE. Se hvilke telefoner Telmore understøtter.

Telmore klar med Wifi calling 25. april – se kravene for at bruge funktionen

Tilbage i marts oplyste Telmore til sine kunder, at de var i gang med at opgradere deres 4G-netværk til VoLTE, så man kan føre samtaler over 4G-netværket.

Tilsyneladende havde enkelte Telmore-kunder allerede dengang mulighed for at benytte VoLTE, men fra den 25. april bliver wifi calling i hvert fald rullet ud til alle med Telmore Play og Telmore Roam. Kunderne modtager en mail om opgraderingen i løbet af de kommende dage.

 

WiFi-opkald og VoLTE

Du kan bruge WiFi-opkald, som gør det muligt at bruge netværket fra en WiFi-router til at foretage og modtage opkald. For at få glæde af WiFi-opkald skal din mobil understøtte WiFi-opkald.

Med VoLTE kan man som sagt foretage og modtage opkald, når du er på 4G-netværk. Det giver bedre lyd og hurtigere opkobling.

Når du har 4G-dækning, vil din telefon automatisk fange 4G-netværket, så snart du foretager et opkald. Du ringer altså bare op, fuldstændig ligesom du plejer.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

 

Telefoner der understøtter 4G opkald / VoLTE hos Telmore

Efter opgraderingen vil du kunne tale over 4G, hvis din telefon understøtter det. Det er nemlig ikke alle telefoner, der gør det og det er heller ikke alle telefoner, som Telmore har sat til at understøtte tale over 4G. Du skal huske at opdatere din mobil til nyeste version af tilgængelige styresystem. Det finder finder du ved at gå ind i mobilens indstillinger.

Når du opdaterer din mobil, kan det være du mister forbindelsen til netværket – sker det, skal du genstarte din mobil.

Herunder kan du se, hvilke telefoner på Telmores netværk, der understøtter VoLTE og WiFi calling lige nu. Flere modeller kommer formentlig snart på listen, særligt de nyeste high end mobiler forventer vi bliver tilføjet inden for kort tid.

Apple

  • iPhone X
  • iPhone 8 og 8 Plus
  • iPhone 7 og 7 Plus
  • iPhone 6s og 6s Plus
  • iPhone 6 og 6 Plus
  • iPhone SE

Samsung

  • Galaxy S9
  • Galaxy S9+
  • Galaxy A8 (2018)
  • Galaxy S8 og S8+
  • Galaxy S7 og S7 Edge
  • Galaxy S6 og S6 Edge
  • Galaxy A5 (2017)
  • Galaxy A5 (2016)
  • Galaxy A3 (2017)
  • Galaxy Xcover 4
  • Galaxy J3 (2017)

 

Huawei

  • P10
  • P10 Lite
  • Mate 10 Pro
  • Mate 10 Lite

Sony

  • Xperia XZ Premium
  • Xperia XZ1
  • Xperia XZ1 Compact
  • Xperia XA2 Dual

Se også: Mobiltelefoner der kan bruges til 4G opkald

 

Prisen er den samme

Muligheden for at benytte 4G til opkald betyder ikke, at der samtidig kommer en prisstigning – prisen på ens mobilabonnement vil stadig være den samme, både hos Telmore og hos de andre teleselskaber, der tilbyder både WiFi calling og VoLTE.

Se også: Nyheder om Telmore

Seneste nyt om iPhone

Her følger vi op med den seneste udvikling om emnet. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 11/4/2018 var der nyt om emnet i en artikel der omhandler Disse ting vil Apple-brugere have ændret på iOS 12 – Artiklen kan du læse her her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..