Telmore klar med stor rebranding af sig selv
Telmore har eksisteret i 18 år og har i dag 700.000 kunder. I foråret blev Plenti en del af Telmore, og nu synes selskabet, at der er på tide at relancere det samlede selskab og det sker med en stor rebranding.
Det danske telemarked er nemlig benhårdt og skal man klare sig i et omskifteligt marked, er det nødvendigt med nytænkning, lyder det fra direktør i Telmore, Jens Grønlund.
Se også: Sammenlign priser på Telmores mobilabonnementer
Telmore skal være “det smarte valg for kunden”
”Vi relancerer nu Telmore som ”det smarte valg for kunden” – en position, som Telmore udspringer af, da vi blev etableret i branchen i år 2000. Her var Telmore et modtræk til de store etablerede mobilselskaber, da vi var det første online-mobilselskab. Vi er nu klar til igen at indtage positionen som det smarte valg i mobilbranchen, da vi er førende på en lang række af de afgørende faktorer for kundernes valg af mobilselskab. Vi har nemlig både den bedste kundeservice, topunderholdning og landets stærkeste mobilnetværk i ryggen,” forklarer Jens Grønlund.
Han slår samtidig fast, at Telmore kun vil lancere nye produkter, hvis det er noget kunderne efterspørger.
”I alt, hvad vi gør, er det kundens behov, som er vores primære fokus. Ellers ville vi ikke kunne overleve”, siger altså Jens Grønlund.
Telmores rebranding bliver lanceret i dag.
Se også: Nyheder om Telmore