Mobilabonnement med tjenester inkluderet – kan det betale sig?

Bruger du streamingtjenester til musik, tv-serie & film, bøger og lydbøger så kan du spare mange penge med mobilabonnement?

Der kan være virkelig mange penge at spare om måneden ved at vælge et mobilabonnement med tjenester inkluderet – i hvert fald hvis man er storforbruger af streamingtjenester. Vi tager et kig på nogle af de muligheder der er på det danske marked og viser, hvor meget der kan være at spare.

Abonnér på Teknofil: Debat, guides, sparetips & præmier

Ubrugelige funktioner og hvilken spilkonsol skal man vælge?

Gennem årene har vi oplevet mange mærkelige og ubrugelige funktioner til telefoner og vi skal omkring nogle af dem i denne om gang Fokus.

I vores tredje tema i denne omgang Fokus skal vi høre mere om, hvilken spilkonsol man skal vælge: Play Station 5, Xbox, Nintendo Switch – eller måske bare en mobil…?

Se også: Find de bedste telefoner

Amazon Astro, Ford & batterier til elbiler, Apple raser over læk – det er nu lækket

I nyheder skal vi omkring Amazon Astro, der er en ny robot til hjemmet, vi skal høre om Fords satsning på elbiler og batterier til elbiler og så skal vi også ind på læk hos Apple.

Apples topchef Tim Cook er tosset over de læk, der er om selskabet og truer ansatte med bål og brand – den trussel er så blevet lækket…

Spørgsmål og præmie

Vi kommer naturligvis også rundt om nogle af de spørgsmål, som I seere og læsere har om praktisk talt alt inden for IT, tele og tech.

Som rosinen i pølseenden slutter vi af med at finde vinderen af sidste uges præmie, nemlig ét styk Motorola Moto Active til værdi af 1.400 kroner.

Denne gang har vi Jabra Evolve 65e på højkant til værdi af små 1.000 kroner. du deltager automatisk i konkurrencen ved at stille os et spørgsmål om hvad som helst inden for IT, tele og tech herunder artiklen eller under videoen på vores YouTube-kanal, Teknofil.

Se også: Nyheder på video

Efterfølgende nyt i sagen

Historiens videre forløb. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 14/1/2022 fulgte redaktionen op med artiklen om Test af elbiler i Danmark – Den videre historie om temaet finder du her. Få også seneste nyt om sagen her..