telia tv boks

Telia klar med ny tv-boks

TV-markedet ændrer sig voldsomt i disse år med kunder, der efterspørger fleksible løsninger tilpasset deres behov. Derfor lancerer Telia nu det, de kalder for “markedets mest fleksible TV-boks”.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Kort om Telia TV

  • Kan tilgås via Telia TV-boks (kan tages med overalt – også i udlandet)
  • Kan tilgås via app til både Android og iOS
  • Kan tilgås via app på Apple TV
  • Priser fra 99 kroner / måned
  • Se eller gense programmer i tv-arkivet
  • Muligt at sammensætte sin egen tv-pakke
  • Ikke købsbetinget – det er ikke at krav, at købe fx internet eller mobiltelefoni hos Telia

Se også: Mobilabonnementer med streaming tjenester

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Skal imødekomme nye tv-vaner

Den nye tv-boks skal imødekomme danskernes faldende forbrug af traditionelt flow-tv og stigende brug af streaming-tjenester. Tv-boksen kombinerer tv og streaming uden, at man som kunde er tvunget til også at købe internet af sin tv-udbyder. Det er første gang, danske tv-kunder får den mulighed, i følge Telia.

”Telia vil gerne give sine kunder frihed til selv at vælge og gøre det så simpelt som muligt at være kunde. Derfor samler vi nu streaming og tv i én og samme boks,” siger Gustav Berghog, der er privatkundedirektør i Telia. Berghog forklarer videre, at Telia TV bliver solgt som et såkaldt Over-The-Top-produkt. Det vil sige, at kunder med Telia TV ikke tvinges til også at købe internet hos Telia.

”Hvis du går ind i et supermarked, bliver du jo heller ikke nægtet at købe yoghurt, hvis du ikke samtidig køber seks liter mælk. Det er en uskik blandt danske TV-udbydere. Derfor skal du ikke nødvendigvis være internet-kunde hos Telia for at få adgang til Telia TV og den nye tv-boks. Vi har mange tv-kunder, der enten har arbejdsgiver-betalt internet eller bor i boligforening, hvor de ikke frit kan vælge internetudbyder, ” forklarer Gustav Berghog om tv-boksen.

Se også: Telia tester 5G

 

Plug ‘n’ play – kan bruges over hele Europa

De fleste af Telias tv-kunder ser i dag tv via Apple TV eller Chromecast. Alligevel ser Gustav Berghog et potentiale i den nye boks.

”Vi oplever en stor efterspørgsel en løsning, der samler de medier, som danskerne samles om på den store skærm hjemme i stuen. Du kan let og ubesværet tage boksen med dig over hele Europa. Det er plug-and-play, og så har du de samme tv-kanaler og streaming-tjenester på ferien, som du har derhjemme,” slutter Gustav Berghog.

Se også: Nyheder om Telia