Telia og energiselskabet Ewii går sammen om at tilbyde fibernet i Trekantsområdet

Telia kalder ny fibernetaftale med Ewii i Trekantsområdet for central for deres forretningsmæssige ambitioner om at kunne tilbyde de stærkeste produkter.

Telia og energiselskabet Ewii går sammen om at tilbyde fibernet i Trekantsområdet

Fra juni 2019 bliver alle Telias bredbåndskunder i Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen og Middelfart flyttet over på EWIIs fibernet. Det er resultatet af partnerskabsaftalen mellem EWII og Telia.

 

Flere end 100.000 fiberforbindelser

Omkring 40.000 husstande i Trekantområdet har i dag installeret en fiberforbindelse fra EWII, mens yderligere ca. 65.000 husstande har kablerne liggende i vejen, så der forholdsvis nemt kan trækkes en forbindelse ind til boligen.

Telia-kunderne heriblandt vil blive opgraderet til fiberforbindelse allerede inden året er omme. Husstande, der ikke pt. har adgang til fibernettet, vil blive prioriteret i en udrulningsproces og koblet på en fiberforbindelse så hurtigt, det kan lade sig gøre.

Se også: Find billig bredbånd

 

Aftale central for Telia

”Hos Telia er vi meget begejstrede for, at vi nu har en partner på fiberområdet, der ser fordelene i at åbne sit netværk. Aftalen er én af de første af sin slags i Danmark, og er visionær i forhold til den fortsatte digitalisering af Danmark. Det er vigtigt, at andre energiselskaber nu følger EWIIs eksempel, og åbner deres fibernet til gavn for både teleselskaberne og slutbrugerne. Aftalen er helt central for Telias ambition om at kunne tilbyde de stærkeste produkter til vores privatkunder indenfor både mobiltelefoni, tv og bredbånd, der dækker hele familiens behov”, siger Morten Bentzen, administrerende direktør i Telia Danmark.

Hos EWII er der også stor tilfredshed med den nye samarbejdsaftale, som betyder flere valg og flere muligheder samtidig med det er med til at gøre fibernettet endnu mere attraktivt. “For EWII er aftalen med Telia et stort og vigtigt skridt i realiseringen af vores strategi “Én digitalt integreret multiforsyning”. Aftalen understreger samtidig vores ambition om at være foregangsvirksomhed, som de første der virkelig rykker på åbning af fibernettet. Telia viser mod og fremsyn ved at flytte kunderne over på den teknologi, der skal danne grundlag for udviklingen af vores samfund, og som udgør kernen i udbygningen af vores digitale infrastruktur,” siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII.

Se også: Nyheder om Telia

Historien efterfølgende

Efterfølgende kom der mere om sagen. Steen Jørgensen gik videre med historien. d. 25/3/2019 fulgte vi artiklen op med nyheden; Suzaan Sauerman bliver Telias nye direktør for privatmarkedetKlik her og læs videre.. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.